Mads Laudrup har indtil videre klaret sig fejlfrit gennem 'Vild med dans, og han har både fået fornemme karakterer af dommerne og rosende ord med på vejen. Mads Laudrups kæreste, Line Hjemsted, er da også meget stolt.

- Jeg er virkelig stolt af ham, og han er virkelig dygtig, siger Laudrups blonde kæreste. 

Og han har åbenbart gemt sit dansetalent for sig selv, for Line er ærligt talt overrasket over, hvor dygtig han er på et dansegulv.

- Hvis jeg skal være helt ærlig, så havde jeg ikke troet, at han var så god til at danse, som han er. Han har aldrig været den, der har ført an på et dansegulv, afslører hun til bt.dk.

3


Uge efter uge kan hun se Mads og dansepartneren Claudia Rex flirte foran kameraet, og flere timer dagligt træner de i tæt omfavnelse med hinanden. Men det er ikke noget, Line bliver jaloux over.

- Mads er virkelig god til at inddrage mig, i alt hvad der handler om 'Vild med dans'. Jeg har også mødt Claudia flere gange, så det hjælper også. Men at Mads indrager mig i alt, er afgørende, siger Line.

Mads Laudrup og dansepartneren Claudia Rex er ifølge bookmakerne favoritter til vinde dette års 'Vild med dans'.