Det går strygende for den lokale håndbold- og dansestjerne Louise Svalastog Spellerberg, som i fredags igen gik sikkert videre i Vild med Dans sammen med sin dansepartner Mads Vad.
Forud for fredagens program havde der dog udspillet sig en mindre kjole-krise i kulissen. Det skriver Kolding Ugeavis.
Louise havde i Kolding Ugeavis annonceret, at hun skulle have en rød kjole på til den slowfox, som hun og Mads havde indstuderet.
Men det viste sig, at systuen havde fået det forkerte stof hjem, og så var gode råd dyre.
»Fra torsdag aften, hvor jeg prøvede kjolen første gang, og til fredagens show, blev der skiftet farve på min kjole tre gange. Og vi prøvede også nogle forskellige snit. Men heldigvis endte det godt, og jeg var tilfreds med kjolen,« siger Louise Svalastog Spellerberg.
Hun og Mads Vad er nu gået i gang med at indstudere en rumba til på fredag.
Læs mere i Kolding Ugeavis.



