Dommernes dom gjorde Basim ked af det. Men det værste var, at der blev kørt på forholdet til hans dansepartner

Der er ingen fordel i at være absolut yngste deltager i Vild med dans. Det måtte Basim sande på den hårde måde, da dommerne i »Vild med dans« uden filter bl.a. bad ham danse MED Claudia i stedet for helt ude af takt.

SE BILLEDERNE: VILD MED DANS SKUDT I GANG

Men det værste var dog ikke den hårde tone eller de bundskrabende karakterer. Det var i stedet den måde, hvorpå dommere og værter pressede Basim til at flirte voldsomt med Claudia.

BT TV: Basim: Vi kommer igen

- Jeg var ked af det. Mest fordi jeg kunne se, at Claudia var rigtig ulykkelig. Jeg synes ikke, det var rart, at dommerne og værterne talte så meget om, at Claudia og jeg skulle kysse. Claudia har en kæreste, og det synes jeg ærlig talt, de skal tænke på, inden de kommer med sådanne kommentarer, siger Basim.

Følte sig ydmyget

Indslaget fra Basim og Claudias træning, inden dansen fredag aften, var klippet sådan sammen, at Basim fremstod som ekstremt interesseret i sin smukke dansepartner. Efter parrets dans fortsatte den mistanke, da dommeren Jens Werner bad Basim kysse Claudia, så det kunne blive overstået én gang for alle.

Basim gav hende et hurtigt kys på kinden – sandsynligvis for at få den pinlige situation overstået.

Ydmygelserne fortsatte imidlertid, da tv-værten, Elisabeth Rudolph, spurgte, om Basim drømte mest om dansetrin eller om Claudia. Et spørgsmål som den intimiderede Basim helt undlod at svare på.

'Alle kan begå fodfejl'

Men selv om Elisabeth Rudolphs kommentarer ikke hjalp på situationen, er Basim ikke bitter.

- Alle kan begå fodfejl. Jeg gjorde det på dansegulvet, Andrea gjorde det for åben mikrofon, siger Basim med et smil på læben.

Basim tager imidlertid dommernes kritik til efterretning og vil gøre sit for at blive bedre til næste show.

- Jeg vil bruge så meget af ugen, jeg kan, på at træne.

SE BILLEDERNE: VILD MED DANS SKUDT I GANG