Det blev bokseren Anders Krogh Jørgensen og Mie Moltke der måtte sige farvel efter aftenes udgave af Vild med dans. I omdansen var de oppe mod Saseline Sørensen og Ronnie Handskemager.
Læs også: Adelig opbakning til Vild med dans
Det var ellers godt kæmpet af den store bokser, der kom med på et afbud, da Thomas Bo Larsen pludselig blev skadet. Men denne fredag aften blev altså endestation for parret.
Men allerede inden omdans, var bokseren ved godt mod.
- Jeg glæder mig til at danse igen, det betyder bare at folk gerne vil se os igen, sagde han med et smil.
I sidste uge var det golfspilleren Monica Christiansen og partner Thomas Evers Poulsen, der måtte stille danseskoene på hylden efter at have været i omdans mod tv-vært Joakim Ingversen og Claudia Rex. Efter seernes sms-stemmer stod det klart, at eventyret var slut for den talentfulde golfspiller, som måtte knibe en enkelt tåre eller to i favnen på meddeltageren Camilla Bendix efter showet.



