Christina Hembo danser bedre end Laura Drasbæk

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Dommerne er klare i mæglet. Christina Hembo havde fortjent at komme i finalen i stedet for Laura Drasbæk set ud fra et danseteknisk synspunkt.

»Jeg er ked af, at Christina ikke er i finalen,« sagde Anne Laxholm til B.T. lige efter showet.

Sammen med de andre dommere gav hun Laura Drasbæk og Silas Holst færrest point i aftes, hvor seerne reddede dem og sendte dem i finalen.

»Havde det her været en rigtig dansekonkurrence ville Christina og Thomas være gået videre til finalen. Det viste vores point i aften, men det er jo seerne, der vender billedet,« sagde den anden kvindelige dommer Britt Bendixen.

De to dommere peger på, at det er Laura Drasbæks baggrund som skuespillerinde og Silas Holsts insisteren på at putte finurligheder ind i dansen, der gør at seerne finder dem mere populære.

»Jeg tror dramatikken i deres dans betyder en masse. Men det er jo altså også et underholdningsprogram det her,« sagde Anne Laxholm.

Bendixen bakker op og peger på de to finaledamers baggrund som vejrvært og skuespillerinde.

»Det er jo dem, der er vant til at stå foran en masse mennesker, dem med erfaring fra tv og skuespil, der går videre. Det skal man ikke som designer, der sidder hjemme på værelset. Seerne har valgt dem med kamera- og sceneteknik,« sagde hun.

Selv Drasbæk selv mener, at Hembo er bedre på et dansegulv.

»Jeg ved da godt at Christina danser bedre end mig,« sagde Laura Drasbæk, inden Silas Holst tog over:

»Det kommer an på, hvad man synes, dans er. Dans er også udstråling, indlevelse og følelser. Dem, der sidder derhjemme og skal bruge en femmer på at stemme er faldet mere for Cecilies charme og Lauras indlevelse.«