Vi med Hund er på gaden

Nyt magasin
Vi med Hund kom på gaden torsdag den 18. august. Det er sprængfyldt med masser af underholdende læsning, dejlige godbidder og skønne billeder.
Du kan blandt andet læse om:
Tema: Førstehjælp til hunden
Selv om man passer på sin elskede vovse, så kan uheldet være ude. Vi guider og giver information om grundlæggende førstehjælp til hunden, hvis den har fået hedeslag, er blevet forgiftet, er blevet stukket af insekter, bløder og lignende.Månedens race: Border terrier
Den lille, spøjse border terrier er en nem og dejlig hund, der elsker sin familie. Den har masser af selvtillid og charme, hvilket er belejligt, da den også er i besiddelse af et lille bandit-gen. Familien Lindemann fortryder ikke et sekund, at de fik deres dejlige Chili.Hundeven: Lola lyser op i venteværelset
Hos privatklinikken Hjertelægerne i Hillerød bliver patienterne mødt af den lille chichuahua Lola. Hendes gode humør letter den anspændte stemning blandt de ventende, og folk, der er nervøse, slapper lettere af og falder derfor nemmere i snak med de andre i rummet.
Det kan du også læse i det nye Vi med Hund nummer 10:
- Adfærd: Som hun så ejer
- Hundeskolen: Manglende kontakt
- Reportage: New Yorks hundepark nr. 1
… og meget, meget mere!




