Tolleren: En alsidig og legesyg jagthund

Toller

Raceportræt af nova scotia duck tolling retriever

Nova scotia duck tolling retrieveren – i daglig tale kaldt 'tolleren' – er en energisk, kærlig og selvstændig hund, der fuldstændig har taget familien Esbensen med storm. Så selv om de griner lidt af det, synes de, der er noget om talemåden: 'Én gang toller – altid toller'.

I et villakvarter i Kastrup står tre tollere i en indhegnet have – de gør, fordi vi ankommer som ukendte gæster i deres indkørsel. Vi styrer dog direkte mod hoveddøren, hvor toller-ejer Brian Esbensen lukker op og inviterer os indenfor og ind i det lune køkken, hvor hans kone, Heidi, hilser på.

I løbet af nul komma fem er de tre tollere henne ved køkkendøren, men det er knap nok til at se gennem glasset, for begge sider af ruden er fedtet godt til af alle de mange gange, deres ivrige, våde hundesnuder nysgerrigt har skullet følge med i, hvad der sker enten inde eller ude.

'Er I klar til at møde dem?', spørger Brian med et stolt glimt i øjnene, og døren bliver åbnet. Et rødgyldent farvevirvar bruser imod journalisten og fotografen, der må overgive sig og sætte sig på hug for at hilse på husets bløde beboere: den fireårige Genie, treårige Tumle og 10 måneder gamle Aura (ja, de er alle sammen opkaldt efter Disney-karakterer).

Tollere kan ellers generelt godt være lidt reserverede over for fremmede. Familien Esbensen oplever stadig, at der er nogle familiemedlemmer, der ikke bliver hilst på – særligt Genie kan finde på bare at kigge på folk og så gå igen.

- Folks kropsprog og deres måde at håndtere hundene på betyder meget. Hvis de er akavede, så synes Genie, det er nemmere bare at gå sin vej. Til gengæld, hvis der kommer folk, der har forstand på hunde, så vil hundene godt tage imod, fortæller Brian. Undertegnede er glad for at høre til i den sidste kategori – de røde ”pelslinger” er i hvert fald ikke fedtede med deres nus og slik over for os!

Æselører i bogen

Da Brian og Heidi sammen besluttede, at de skulle have hund, satte de sig med en stor hundebog fra biblioteket, og så lavede de ellers æselører ved de racer, de kunne lide, og fandt derefter ud af, hvilken hund der passede til dem i forhold til temperament, størrelse, forudsætninger osv. I bogen var et dejligt billede af to smukke rød-orange, rødnæsede hunde i smukt solskin – det var tolleren, og dens karakteristik passede til deres overvejelser. Sådan endte de med deres første toller, Oliver.

- Det var en stor omvæltning. Oliver var meget taknemmelig, men vi blev også sat på nogle prøver. Vi fandt ud af, at det, der stod i den hundebog, ikke alt sammen var helt sandt. Der stod, at tolleren er en nem begynderhund …!, griner Brian, hvis familie – heldigvis – havde haft schæferhund.

Som Heidi tilføjer: - Jeg var taknemmelig for, at Brian havde noget erfaring med hunde, så vi ikke var helt på bar bund!

Oliver havde et højere energiniveau, end de havde forventet, og derfor trænede parret lidt basisagility og basislydighed med ham de første fire år. Så fik de børn – først Cecilie på ni år og siden Freya på fem år – og den travle småbørnshverdag gjorde, at hundeaktiviteterne blev skåret ned til en lang gåtur og lidt boldleg dagligt – og Oliver var godt tilfreds. Men en dag var Oliver ikke mere ...

”Da Oliver stillede træskoene, blev vi enige om, at vi ikke skulle have hund lige foreløbig. Der gik en uges tid – så var vi på nettet og lede, for der blev så tomt i hjemmet,” ler Brian, der via nettet kom i kontakt med Grethe fra Mariendals Red Nose Kennel. Hun havde en tæve, der skulle parres, så Brian og Heidi ville komme og hilse på den. Inden da blev de dog kontaktet af Grethe, der havde fået en seks måneders hanhvalp tilbage, og om ikke det kunne være et match. 'Jeg skal ikke have nogen brugt hund', lød Brians korte svar. Så kom de til kennelen.

- Og så tog vi derfra med en hund, smiler Heidi. Hunden var Genie.

- Han var stadig lidt hvalpet og supercharmerende. Han solgte virkelig sig selv den dag, fortæller en tilfreds Brian.

Knytter sig til familien

Familien kan godt opleve, at Genie reagerer mærkeligt nogle gange, som om der er noget forankret i ham fra hans tidligere familie.

- Sådan er tingenes tilstand, og jeg er nødt til at acceptere det. Han er en lidt speciel fyr, men jeg ville ikke bytte ham for noget som helst, lyder det kærligt fra Brian, hvis øjne søger efter Genie, og han falder til ro, da han ser hunden ligge afslappet i hundekurven ved siden af brændeovnen.

- Han har et sjovt gemyt. De to andre er mest knyttede til mig, men de kan også godt bruge Brian, men med Genie, der er jeg bare ikke god nok, siger Heidi, og Brian fortsætter:

- I hans lille hierarki er jeg nummer et, og Cecilie er nummer to. De har et eller andet sammen. Når hun er ked af det, så går han ind til hende, og så har de en lille hyggestund under bordet.

- Cecilie havde det svært i skolen på et tidspunkt. Hun var tit ked af det, og i en periode sov hun oppe hos os på gulvet. Genie vidste bare, at hun havde det skidt, så han lå i hendes arme hele natten og puttede og trøstede. Det er der altså ikke nogle af de andre, der har gjort. Overhovedet, lyder det taknemmeligt fra Heidi.

Aktiv hyggehund

Tolleren er en rigtig arbejdshund, der har masser af energi, og som skal udfordres både fysisk og psykisk. Derfor er det godt at gå til noget med den – f.eks. lydighed, spor eller jagttræning.

- Aktivitet er kimen til denne race – hvis den bliver udfordret og aktiveret, så har du verdens bedste familiehund, siger Brian.

Men tollere har hver deres personlighed og syn på tingene. Genie kan lege og træne HELE tiden – men Tumle kan være meget godt tilpas med at ligge i sin hundekurv og dovne i flere dage. Han kan også godt lide at ligge i sin hundekurv alene, hvorimod Genie og Aura er nogle værre puttehunde, der elsker at ligge i sofaen og gerne i armene på en i familien.

En blev til to…

Det var faktisk slet ikke meningen, at de ville have mere end en hund. Med Genie havde de også rigeligt at se til, for han var sprængfyldt med energi og power – så meget, at det var lidt af et chok i forhold til den – i toller-sammenhænge – rolige Oliver. Men kennelejeren Grethe, som var blevet en god ven af parret, foreslog, at Brian gik til lydighed med energibundtet, og Genie fik fantastisk afløb for alt sit krudt – og Brian blev bidt af samværet, konkurrenceelementet og af at se sin hund blomstre og brillere ved træningen.

På et tidspunkt skulle Grethes tæve have hvalpe, og Brian og Heidi skulle – som venner – bare hilse på de små røde 'bamser'. Men Heidi havde gået og tumlet med tanken om, at det kunne være sjovt at gå til lydighedskonkurrencer.

- Jeg ville have min egen, stråler Heidi – og det fik hun. Og hun gør det så godt med Tumle, at han er dansk lydigheds- og udstillingschampion. I dag går hun dog kun til jagtkonkurrencer med ham.

…blev til tre!

Temperamentsmæssigt er Tumle i en anden boldgade end Genie. Han er mere rolig og eftertænksom og en dejlig 'begynderhund'. De to hanner matcher hinanden rigtig godt.

- De har et storebror-lillebror-forhold. Tumle har det bedst, når Genie er med, for så er hans backup klaret, og han slipper for at tage en masse beslutninger, siger Brian.

Men det sluttede jo ikke med Tumle, for da de købte Genie, lavede de en aftale med Grethe om, at hun måtte bruge ham i avl, for hun syntes, han besad nogle superegenskaber – og da hendes tæve fik hvalpe med Genie, måtte de jo have en af de hvalpe selv: den lille Aura – som desværre ikke er så køn, ifølge forældrene!

- Hun er faldet rigtig godt ud – hun har ikke samme høje stressniveau som Genie, men der er masser af power i hende rent arbejdsmæssigt – men hendes ører sidder ikke rigtigt, griner Heidi lidt forlegent.

- Ej, du er så fin! Hvis bare det øre gad sidde ordentligt, siger hun kærligt og drillende til Aura, der står ved hendes side.

For en ikke-toller-ekspert er det en utrolig køn og charmerende hund, men ørerne stritter unægtelig. Så hvalpen Aura havde tikronemønter tapet fast i ørerne, indtil hun var fire måneder – det råd havde de fået fra kyndige tollerfolk – men da tapen og tikronen faldt, duing!, så strittede ørerne stadig væk. De kan dog nå at lægge sig endnu, og drømmen er, at de selv kan avle på Aura. Kennelnavnet er allerede købt – Kennel Flaming Red. Så selv om familien har talt om, at de måske skulle prøve at have en anden race, eventuelt en beagle eller en welsh spaniel, så er der bare noget om det:

- 'En gang toller, altid toller' – for har du først en toller, så forelsker du dig i de egenskaber og det sind, de har. Men via min bestyrelsespost i klubben ser jeg desværre, at mange tollere er havnet hos familier, der ikke var klar på, at det her altså er en jagthund med et tilhørende krav på at blive aktiveret, slutter Brian.

Del

Array
Array