Servering for to hunde

Hundeskolen

Hundeskolen

At fodre for to eller flere hunde kan være en udfordring – alt efter temperament og vaner.

Af Merethe Børgart

Det er jo helt naturligt for en hund at forsvare sin mad. Mad er en ressource, og alt efter, hvor god maden er (tørkost kontra råt kød f.eks.), kan der også være forskelle i, hvor vigtigt hunden mener, at det er at forsvare maden, hvis en artsfælle kommer for tæt på.

Ofte har vi jo lært vores hund, at vi selv og andre i familien skal kunne komme forbi madskålen, uden at det giver anledning til usikkerhed og tendens til at vogte hos hunden. Men den lærdom behøver ikke at gælde, når det handler om andre hunde.

Hundens zoner SKAL respekteres

Som noget af det første vil jeg klart sige, at hundens zoner og ro omkring maden SKAL respekteres. Det nytter ikke noget at lade hundene være for tæt på hinanden, hvis ikke der er optimal ro og tryghed. Det skaber en stresset situation og kan have kedelige konsekvenser på længere sigt.

Her er vi også nødt til at kigge på, hvad hunden har med sig i 'bagagen'. Får vi den/dem fra hvalp af – hvor mange var der så i kuldet? Var det en fælles madskål? Var der kamp om maden, eller er vi så heldige, at hver hvalp havde sin egen skål og i ro og mag kunne spise sin mad? Tænk på, at kimen til eventuel vogtning af maden bliver lagt allerede, inden hvalpen kommer hjem til dig.

Lig i lasten?

Er det en voksen hund, vi overtager, så ved vi måske ikke helt, hvad der er gået forud, og om der er ”lig i lasten”. Så gælder det om at prøve sig frem og stille og roligt få opbygget en tillid hos hunden i denne nye familie og situation.

HUND NUMMER TO

Hund nummer to, som skal indlemmes i flokken, skal også være genstand for stor opmærksomhed. Hold øje med den hund, du har i forvejen, men så sandelig også med den nytilkomne. Start med at have god afstand mellem skålene, når der skal fordres, og stå gerne imellem dem begge, så der er en vis buffer, hvis de ikke er trygge ved situationen.

Hvem, der får serveret maden først, er fuldstændig underordnet, så gør det, som det rent praktisk fungerer bedst. Det kan være fint at tage skålene op på køkkenbordet, øse op i begge og så sætte madskålene samtidig ned til hundene.

Vær meget opmærksom på hundenes kropssprog og signaler! Føler de tryghed, så spiser de roligt uden at skæve alt for meget til den anden, og der er i det hele taget ro og harmoni.

Læs resten af Hundeskolen i Vi med Hund nr. 11/2011, som kan købes i webshoppen.

Del

Array
Array