Pas på din hunds poter i kulden

Hund i sne

Vejsalt er ren gift

Mens bilisterne og cyklisterne i Danmark nærmest kræver, at vejene holdes rene med for sne masser af salt, så har vores hunde det helt anderledes. Deres poter er nemlig ikke indrettet til at blive generet af det ikke altid helt kemikaliefri vejsalt.

Vejsalt har en udtørrende effekt på hundens trædepudder. Og når hunden slikker sine poter fri for salt, bidrager den til endnu kraftigere udtørring. Derfor er det vigtigt at skylle og tørre hundens poter grundigt efter hver gåtur. Desuden kan mange af de produkter, der anvendes på fortorve, mod is, være direkte giftige for hunden, hvorfor det igen er vigtig at skylle poterne, så den ikke slikker giften i sig.

Inde på gohund.dk gives der følgende gode råd for at undgå for store gener nu, hvor der saltes meget:

• Klumper af sne og is kan sætte sig fast i pelsen ved poterne. Derfor er det en god idé at klippe håret her, dog kun det der stikker ud over trædepuderne! Bruger man en saks, risikerer man at klippe i poten, så en sikrere metode er en trimmer

• Smøre poterne med potevoks både før og efter gåturen således at de er beskyttet. Potevoks koster omkring kr. 50 og kan købes ved dyrlægen eller dyrebutikker
• Skylle poterne i lunken vand efter hver gåtur, tjek og tør dem godt efterfølgende

• Bruge enten Aloe Vera creme/spray til dyr eller morgenfruesalve hvis poterne virker tørre. Det vil blødgøre trædepuderne

Del