Nyt 'Vi med Hund' magasin på gaden

Vi med hund 2 2013

Mens frosten og sneen gør vores hunde fuldstændigt vilde for at komme ud og lege, så er vi mange, der nyder at sidde inde og kigge ud. Og der er ikke noget bedre end at blive beriget af masser af gode artikler i det nyeste nummer i vores yndlings-magasin.

I det nye nummer, 'Vi med Hund, nr. 2, 2013', er der masser af berømtheder, populære racer, informative artikler og fristende forbruger-vejledninger.


Læs historierne om:

Danmarks førende krimi-forfatter, Jussi Adler-Olsen, der hele sit liv har levet med hunde, fortæller pudseløjerligt om dem og ikke mindst sin nuværende hund, gadekrydset Ally, så selv Vi med Hunds hundehærdede journalist blev overrasket over, at historierne nærmest overgår hans hårdtslående romaner.

Den anden berømthed i bladet er Rosa. Hun er springer spaniel og bor med sin familie på Fyn. Hun er en sand filmstjerne og superaktuel, fordi hun medvirker i Thomas Vinterbergs nye film 'Jagten', der med Mads Mikkelsen i hovedrollen, har fået en fantastisk modtagelse – ikke kun hos anmelderne, men også publikum, der strømmer til biograferne for at se Rosa og filmen.

Når sneen lægger et smukt hvidt landskab ud foran os, er der også mange danskere, der får lyst til at spænde skiene på og nyde en tur ud over bakkerne. Og vores hunde vil gerne med. Så du får gode råd til, hvordan du og ikke mindst din yndlingshund får størst mulig gløde af en tur ud på løjperne.

Månedens race er golden retrieveren, og vi har fundet en af slagsen, der ikke kun er en sød, social og rar familiehund, men som også 'arbejder' som både kro-hund og besøgshund i det idylliske Højby i Odsherred. Scoobi, som han hedder, regerer både på kroen, er kendt af alle i byen og giver de ældre på det lokale plejehjem en bedre hverdag.

Og så er det i dette nummer Vi med Hund starter sin nye serie om kooikerhondjen Texas, hvor vi følger den uimodståelige hvalp sammen med hans 'mor', Vi med Hund’s adfærdsekspert, Merethe Børgart Olesen, det næste års tid. Vær med fra starten.

Læs historierne og masser af andre spændende artikler i det nye nummer af Vi med Hund.

Del

Array
Array