Maggie er en fighter

Kære Vi med Hund

Historien her handler om min lille pomeranian Maggie, som har haft et hårdt liv trods sine kun to og et halvt år. Hun er virkelig helt fantastisk i sin personlighed og har siden hvalpetiden elsket alle omkring sig, både voksne, børn, hunde og andre dyr.

Min kæreste og jeg har gået til hundetræning med Maggie, da hun var hvalp, og hun blev rigtig dygtig til mange ting. Hun kan både sætte sig, lægge sig, give pote, rulle rundt, gå på plads, danse på kommando og meget mere. Hun elsker at lege, specielt med sit yndlingslegetøj, som er en frisbee. Hun er meget aktiv anlagt og løber og springer rundt.

Men for et halvt år siden begyndte de første problemer at vise sig. Maggie fik konstateret patella (forskudte knæskaller), som hun skulle igennem en større operation for at få rettet op på. Det tog meget hårdt på hende, og hun var stilleliggende i over en måned.

Drømte om at komme ud og lege Hun fik ofte møvet sig op i vores vindueskarm via vores sofa og lå bare og drømte om at komme ud og lege igen. Vi gik til intensiv genoptræning med hendes bagben, og vi var så heldige, at hun kom sig 100 % og igen kunne komme ud og lege. Maggie var lykkelig og helt vild! Hun strålede og havde fået sin livsenergi og gnisten igen. Der skulle dog ikke gå længe, før den var gal igen, og denne gang endnu mere alvorligt.

En dag, hvor Maggie var nede og lege med sin frisbee, knækkede hun pludselig sammen og skreg og gik i krampe. Vi kontaktede dyrlægevagten med det samme. Vi var begge rædselsslagne for, hvad det kunne være, og vi skyndte os af sted med Maggie, som bare peb og peb.

Måske diskusprolaps Dyrlægen følte på hende, mærkede reflekser, tog røntgenbillede og fortalte os, at alt så fint ud med hendes ben. Dog kunne hun have fået en diskusprolaps. Vi valgte at give hende smertestillende indtil næste morgen, så vi kunne komme til egen dyrlæge.

Natten var rigtig hård. Hverken Maggie eller jeg sov. Jeg lå på gulvet ved siden af hendes kurv med en hånd på hende og sørgede hele tiden for, at hun var o.k. og ikke faldt ud af kurven. Hun havde virkelig ondt og var helt stiv i kroppen. Hun kunne heller ikke holde på afføringen …

Som det første næste morgen kørte vi til egen dyrlæge. Han havde samme mistanke som vagtdyrlægen og henviste os til Faxe Dyrehospital. Vi fik at vide, at de var et af landets bedste og havde speciale i sådan en operation. Dog skulle vi vide, at ikke alle hunde klarede den. Og så stortudede jeg ellers!

Økonomi og optimisme Vi fik to valg. 1: Vi kunne smertestille hende weekenden over og håbe, at det gik i sig selv. Hvis ikke smerterne forsvandt, ville operation være for sent. Eller 2: Vi kunne tage af sted til Faxe Dyrehospital med det samme og få hende tjekket. Vi valgte nr. 2. Ingen tvivl. På vej ud ad døren tog min dyrlæge fat i min skulder, kiggede mig dybt i øjnene og sagde: 'Vi tror på det!' …

Du kan læse resten af historien, der heldigvis endte godt, i Vi med Hund 09/2011, der kan købes i webshoppen.

DU KAN OGSÅ DELE DIN HUNDEFORTÆLLING MED OS! Har I oplevet noget sjovt, rørende, harmdirrende, sært eller sørgeligt sammen, så send din historie pr. mail til: anette@vimedhund.dk. HUSK foto på mindst 1MB af dig og din hund. Vi glæder os !