Labrador vogtede forsvundet to-årig hele natten

Hundehelt i USA:
I den amerikanske stat South Carolina oplevede en familie i sidste uge næsten samme dilemma, som vores egen Holger og hans familie måtte gennemgå i Nordjylland for nylig.
Den to-årige amerikanske dreng Tyler Jacobson var forsvundet i 12 timer i meget koldt vejr. Til forskel fra Holger havde Tyler dog sin firbenede ledsager med sig hele tiden. Politiet fandt den to-årige dreng i selskab med sin hund – heldigvis i live og uden fysiske skader.
Den lille Tyler forsvandt iført intet andet end sin ble, efter at han fredag aften havde sagt til sin mor, at han ville hente sin juice i køkkenet. Bagdøren må have stået åben, for væk var Tyler de næste 12 timer. Politiet startede en omfattende eftersøgning med hundepatruljer og helikoptere, men stoppede den natten mellem fredag og lørdag. På dette tidspunkt lå temperaturerne på omkring 4 plusgrader.
De tog eftersøgningen op igen tidligt lørdag morgen og fandt derpå Tyler, som befandt sig i skoven bag et nabohus. Han var ledsaget af familiens labrador, som angiveligt havde været sammen med Tyler hele natten. Derfor var den lille dreng også i godt humør, da han blev fundet.
- Det er jo fantastisk at tænke på, at hunden har vogtet Tyler hele natten. Så har han måske slet ikke været bange. Bare det at en hund kan tænke så langt – det er virkelig utroligt, udtalte familiens nabo, Emily Dubose.





Dilberts Dilemma
Af: Henrik Nielsen, Onsdag den 6. april 2011, 22:30
"I den amerikanske stat South Carolina oplevede en familie i sidste uge næsten samme dilemma, som vores egen Holger og hans familie". Man vil gerne holde sig orienteret men gider ikke læse lort skrevet af analfabeter. DET er et dilemma.
+1
Af: Danny Olsen, Onsdag den 20. april 2011, 01:25
Haha, right on :D
Journalisterne herhjemme udviser efterhånden så ringe et niveau, at det er til at græde over.
I dette tilfælde er det jo tragisk, at man som læser, næsten fristes til at tro, at forfatteren ikke fuldt ud forstår ordets reelle betydning.
Jeg har ondt af de politikere/sportsudøvere, der i det daglige er afhængige af medierne som bindeled til den øvrige befolkning.
nu
Af: holger, Torsdag den 7. april 2011, 06:54
Nu har Holger jo ikke været væk i den skov.. det hele er noget fusk og håber snart at omverdenen indser at de er nogle løgnere de forældre eller ham rytteren..
?
Af: Troels Petersen, Onsdag den 20. april 2011, 01:30
Du skulle vidst have sovet en time længere ;)
Det er i hvert fald imponerende, hvor lidt mening,
du er i stand til at presse ud af de to linier.