Kyniske pengemænd står bag

Hunde trafficking

Hunde trafficking

I England oplever de en sand bølge af forsøg på at smugle hunde illegalt til landet – ikke kun fra det europæiske kontinent, men i høj grad også fra Irland.
Synet er næsten ubærligt. Og det skærer dybt i hjertet, at mennesker i den grad er totalt blottede for følelser og anstændighed i deres opførsel over for andre levende væsener.

I oktober stoppede en politi-patrulje tilfældigt to kassebiler i Dublin, Irland. Da de åbnede bagdørene var det et rædselsscenarie, der udspillede sig. Bilerne var fyldt med i alt 36 hvalpe, der peb og skreg deres frygt ud. De var bange, underernærede, havde øre-mider, lopper og infektioner i øjnene og af parasitter.

To dage senere blev endnu 56 hvalpe fundet i kasser på havnen i Dublin, og senere blev der fundet 26 små hunde i en hestetrailer i Tipperary.

- Der er ingen tvivl om, at der foregår decideret ”dog trafficking” – ulovlig eksport – fra de irske havne hver uge, siger Conor Dowling, der er direktør i den dyrevelfærds-organisationen ISPCA (Irish Society for the Prevention of Cruelty to Animals) til BBC.

Siden juli har den irske organisation arbejdet tæt sammen med dens engelske søsterorganisation, og omfanget og brutaliteten hos de, der handler ulovligt med hvalpene har chokeret i begge lande. I Manchester og Stockport har man inden for den sidste måned fundet 87 hvalpe, der var ulovligt indført fra Irland.

- Når først hundene er kommet ind i landet, bliver de solgt videre med falske papirer, så ingen – heller ikke godkendte hundehandlere – kan gennemskue svindlen. Og ikke mindst er det umuligt at se, hvilken fuldstændig rædselsfuld hvalpe-tilværelse de har haft, siger den engelske dyrevelfærds-inspektør Ian Biggs til BBC.

- Der er tale om organiseret kriminalitet. Hundene kommer fra Irland og bliver solgt i England og Wales over internettet. Ene og alene for profit. Mange af hundene sælges for over 1000 Ene og alene for profit. Mange af hundene sælges for over 1000 £ (tæt på 10.000, - kr.). Og køberne har ingen mulighed for at vide, hvad deres hund har været igennem, inden de får dem. Og derfor heller ikke, hvordan de bliver, når de vokser op, siger han.

Del