Afstemning

Jeg har altid ønsket mig min egen boxer

Jette Skaarup

Jette er Månedens Hundeejer

Vi med Hund bringer i hvert nummer et interview med en udvalgt hundeejer. I denne måned er det Jette fra Odense, som fortæller om sin dejlige boxer Molly på tre år.


Jette Skaarup fra Odense.

Hundens navn, race og alder: Molly er en boxer på tre år.

Læs også: Må vi se din dværgpinscher?

Valget af race: Jeg er vokset op med en boxer, som var den dejligste, roligste børnehund og den allerbedste ven i hele verden. Jeg har altid ønsket mig en boxer selv, men der gik mange år, inden det lykkedes, da min kæreste ikke syntes, at vi skulle have hund. Han forsøgte at 'spise mig af' med først guldfisk og så en kat. Men min drøm om en hund og mit store ønske kunne ikke undertrykkes. Så i 2007 blev jeg heldigvis den lykkelige ejer af Molly.

Hun opfylder på alle punkter forventningen om ”hund”. Hun er den største kæle- og puttetrold, der findes, er legesyg, trofast, evig glad, sjov og god til at lystre.

Læs også: Jeg har allergi – hvilken race skal jeg vælge?

Mollys særlige talenter: Molly har vel egentlig ikke et særligt talent. Hun er god til at lære tricks og lege, og så elsker hun at ligge i arm!

Det bedste/værste ved at have hund: Det bedste ved at have hund er, at der ALTID er liv og glæde i ens hjem. Det værste ved at have hund er, at der også skal gås tur i regn, slud og mørke – men det er jo altid dejligt alligevel – bagefter … Det allerværste ved at have hund er klart, at den dag kommer, hvor man skal sige farvel til den.

Vil du også være Månedens Hundeejer og vinde en fin præmie til din hund? Så skal du gøre følgende:

Mail os et skarpt, højtopløseligt billede på mindst 1 MB plus en tekst med svar på følgende spørgsmål:
Dit navn Hundens navn, race og alder
Hvorfor har du valgt denne race?
Har hunden særlige talenter?
Hvad er det bedste/værste ved at have hund?

Send mailen til: anette@vimedhund og skriv ”Månedens Hundeejer” i emnefeltet.

Læs også:
Labrador vogtede forsvundet to-årig hele natten

Del