Vi med Hund er derfor meget nysgerrige efter at høre vore kære læseres historier. På den måde kan læsere dele erfaringer med hinanden, og kommende hundeejere kan få et par gode råd med på vejen.
Hvordan valgte du lige netop din race, og hvorfor blev du vild med den?
Fortæl din historie ved at skrive i kommentarfeltet nederst. Husk at skrive dit navn og by.
Vi gør opmærksom på, at Vi med Hund måske vil udvælge nogle af historierne til vores nye faste Facebook-læsersider i magasinet.
american staffordshire terrier
Af: Sandra, Tirsdag den 24. maj 2011, 23:53
Petruska og jeg fandt hinanden ved et tilfælde. Jeg havde længe ønsket mig en hund, men jeg kunne ikke bestemme mig for hvilken race jeg syntes passede bedst til mig og min hverdag. Min brors ven skulle flytte og havde i den forbindelse tre mdr. uden bolig, hvilket resulterede i at hans gravide hund flyttede midlertidigt ind hos min mor.
Hun fødte en dag jeg var på besøg, og da jeg så Petruska vidste jeg med det samme at jeg havde fundet den perfekte hund. Jeg havde dog mange overvejelser inden jeg besluttede mig, jeg havde kun positive erfaringer med racen selv, men jeg havde hørt så mange skrækkelige historier om hvordan de kunne blive aggressive og utilregnelige. Da en familie kontaktede min mor med henblik på at købe Petruska, gik det op for mig, at Petruska var den rigtige hund for mig, og det har jeg ikke fortrudt et sekund siden. Petruska giver mig så meget glæde og kærlighed i hverdagen, at jeg sagtens kan håndtere alle de tåbelige fordomme vi møder på dagligbasis, for jeg ved heldigvis bedre, jeg kender nemlig min hund. Med hensyn til hendes opdragelse har jeg aldrig været hård eller råbt af hende, selvom nogle mener at det er den eneste måde at kontrollere en muskelhund på. Jeg har bare elsket og anerkendt hende, hvilket betyder at hun i dag bare elsker og anerkender andre, for det er det eneste hun har lært.
Det blev ike en Boxer
Af: Morten, Fredag den 29. april 2011, 15:46
Der har stort set altid været hund i min familie og da jeg var i 5-6 års alderen havde vi den dejligste blandning af Boxer og Labrador...
Lige fra den gang af ville jeg have en boxer, men da jeg skulle have min første (egen) hund og fortalte kæresten at det skulle være en Boxer, sagde hun den er da grim, min svigermor, som altid har været bange for hunde, sagde at det var en kamphund pga. den flade næse. så var det ikke så svært at vælge en Labrador. Han er i dag 8 år, forholdet holder stadig og jeg har en F1 labrador på 3½ også.
Jeg er allerede igang med at finde ud af hvilken hund jeg skal have når en af de 2 andre ikke kan mere, jeg har tabt mit hjerte til de hurtige jagthunde racer og har allerede været i kontakt med opdrætter af FT Cocker, så næste hund bliver nok sådan en...
valg af race
Af: ulla, Søndag den 3. april 2011, 20:38
I vores familie har min mor og far valgt en rolig familie hund da jeg har to handicappede søstre som også skulle kunne omgåes hunden. Så derfor har vi en labraor/retriever og en labrador-blanding
Valg af hund
Af: Karoline Larsen, Fredag den 1. april 2011, 13:56
Jeg valgte Günter, også ved rent tilfælde! Vi havde fået aflivet vores tidlige arvehund, som var en gravhund, i mellemtiden måtte jeg ikke få hund igen, men efter et år tog jeg sagen i egen hånd! Da jeg vidste jeg ikke måtte tage en storhund med hjem, måtte det blive en lille. Jeg kendte en som havde nogle hvalpe, og jeg kom ud og så dem, og blev forelskede i de små gravbasser! Jeg tog den ene med hjem, og er den dag i dag rigtig glad for mit impulskøb. Vil dog anbefale at hvis det er første gang man skal have hun, så skal man ikke tage en gravhund, for de har helt bestemt deres egen vilje, og går deres egne veje. Udover det er de en fantastisk hund, og jeg er rigtig glad for Günter :)
Sådan valgte jeg min hund
Af: Benny Leth, Torsdag den 31. marts 2011, 12:28
Her er lige en lille historie vedr. hvordan jeg valgte min hund.
Undertegnede har altid været bidt af hunde så derfor var det på sin plads at få en hund.
Jeg kendte en der vidste hvor man kunne købe en hund til mit behov.
Min hund skulle bare være en glad og tilfreds hund, det var ligegyldig hvad det var for en race.
Min hund er blanding af en gravhund og en foxterrier, flot og en
dejlig hund.
Alle der ser den synes det er en flot hund da den er speciel på grund af sin blanding, den er også meget speciel og flot.
Den har været nem at opdrage selvom der er 2gener i den.
Jeg valgte min hund ud fra, at den var lidt tilbageholden, den blev mommet lidt af de andre hundehvalpe.
Og så kunne jeg stå for den, da den så på mig med sine øjne.
Så derfor valgte jeg denne hund og jeg har ikke fortrudt det, og jeg er meget glad for den og den har det også godt.
Den bliver måske lidt for meget forkælet, men sådan er det jo mange gange.
Når man har hund skal den også have det godt, det er jo et levende væsen.
Det er jo det samme som med børn.
Dette var min kommentar vedr. min
hund.
MVH./Benny Leth.
Sådan valgte jeg min hund
Af: Benny Leth, Torsdag den 31. marts 2011, 12:28
Her er lige en lille historie vedr. hvordan jeg valgte min hund.
Undertegnede har altid været bidt af hunde så derfor var det på sin plads at få en hund.
Jeg kendte en der vidste hvor man kunne købe en hund til mit behov.
Min hund skulle bare være en glad og tilfreds hund, det var ligegyldig hvad det var for en race.
Min hund er blanding af en gravhund og en foxterrier, flot og en
dejlig hund.
Alle der ser den synes det er en flot hund da den er speciel på grund af sin blanding, den er også meget speciel og flot.
Den har været nem at opdrage selvom der er 2gener i den.
Jeg valgte min hund ud fra, at den var lidt tilbageholden, den blev mommet lidt af de andre hundehvalpe.
Og så kunne jeg stå for den, da den så på mig med sine øjne.
Så derfor valgte jeg denne hund og jeg har ikke fortrudt det, og jeg er meget glad for den og den har det også godt.
Den bliver måske lidt for meget forkælet, men sådan er det jo mange gange.
Når man har hund skal den også have det godt, det er jo et levende væsen.
Det er jo det samme som med børn.
Dette var min kommentar vedr. min
hund.
MVH./Benny Leth.
Udstillingsdrømme
Af: Sandra Malene Pedersen, Tirsdag den 29. marts 2011, 11:08
Hej.
Jeg er vokset op med gravhund og Border Terrier. Men begge racer er meget selvstændige og selvom de var socialiserede og venlige, så var tiltalte de 2 racer ikke mig personligt.
Da jeg blev voksen, vidste jeg, at jeg gerne ville gå i et familiemedlems fodspor ang udstilling og opdræt, men jeg anede ikke hvilken race, der lige passede mig.
Da min mand og jeg lige startede vores forhold, besøgte vi også hans søster og kæreste. De havde en 1 årig unghund - en engelsk cocker spaniel - og jeg er voksede op med skrækhistorier om angste cockere, så jeg var en anelse spændt.
Stor var min glæde og overraskelse over at møde den kæreste og mest snaksaglige hund, jeg nogensinde havde mødt. Raceprofilen på engelske cocker spaniels - overstrømmende livsglæde og venlig mod fremmede - passede netop på den! Jeg tabte totalt mit hjerte til den hund, og min kæreste og jeg blev overbevist om, at den race MÅTTE vi have et eksemplar af uanset hvad. Jeg fik min første cocker i 2005 - og i dag har jeg 3 af slagsen. Vores børn elsker dem alle, og alle hunde er (synes jeg selv) pragteksemplarer af racen. De elsker vores selskab, de nyder besøg og at komme ud. Desuden har jeg flittigt deltaget i et hav af udstillinger med gode resultater og har endelig fået mit eget kennelmærke.
Jeg kan kun sige, at hvis man er indstillet på flittig pelspleje, en meget livsglad hund samt hår overalt - så er det en engelsk cocker man skal haev - for al arbejdet er det hele værd!
Cavalier King Charles Spaniel
Af: Marianne Dinsen, Tirsdag den 29. marts 2011, 10:39
Vi har aldrig haft hund før, men da jeg ønskede hund der kunne hjælpe mig med at komme ud og få lidt frisk luft og mine børn havde plaget i flere år, ja så gik jeg igang med at læse om racer. Jeg syntes en Cavalier var grim, havde for store øjne og læste videre. Jeg tror jeg overvejede og læste i over et år med flere pauser for at være helt sikker på at det var det rigtige vi gjorde. Der er nemlig det ved vores familie at jeg har ADHD og det har to af vores drenge også og den ældste har Tourette og den yngste som er uden vanskeligheder var kun 3 år.
Jeg var over puddel, labrador, fransk bulldog, men endte ved Cavalier'en igen. Læste den eneste danske bog der er og var overbevist. Her var en hund der er meget glad for sin familie og let at have med at gøre, hvilket er en fordel når man er en stor familie og ikke har haft hund før, samt ved at jeg kan have svært ved at være konsekvent og tydelig.
Jeg gik igang med at kigge omplacerings hunde, da jeg tænkte det ville være for stor en opgave med en hvalp, samt at det også måtte være en hund der kunne trække sig når den af mine drenge med ADHD i virkelig hyperaktiv tilstand bliver for meget.
Og tænk det fandt vi i første forsøg. Vi har nu haft Molly i 3,5 år og hun lever fuldt ud op til vores forventninger. Hun er skøn og passer virkelig på Jens da hun ved han har det svært. Bliver det for meget tøffer hun op under den ældste af drengenes seng hvor hun har helle.
Hun hænger sig ikke i tider og er så nem at have med at gøre. Hun er det bedste der er sket for vores familie.
Hun var iøvrigt 5 mdr. da vi fik hende.
Shih-tzu en allergivenlig race
Af: Anja Hansen, Tirsdag den 29. marts 2011, 09:12
Jeg havde meget længe overvejet at få hund, da jeg er allergiker gennemgik jeg 2 ½ års vaccination inden jeg tog skridtet.
Jeg havde læst en hel masse om allergivenlige hunde, så som den mexicanske eller japansk hårløse, bomuldshunden, pudlen mf.
Jeg havde været på nettet samt biblioteket for at få så mange oplysninger om disse hunde.
Efter at have læst om Shih-tzuèns rolige og meget sociale væsen var jeg ikke i tvivl.
Jeg tog rundt til flere opdrættere, både for at finde den rette opdrætter men også for at være sikker på hunderacen.
Alle hvalpe er søde uanset racen, men det var nu de voksne hunde jeg kiggede mest på, for at sikre mig at det netop var den slags hund der passede bedst til mig.
I dag har jeg en 9 år gammel shih-tzu og hun var det helt rigtige valg for mig, selvom hun ikke længere er en ung dame er hun stadig legesyg og aktiv.
Valg af den rigtige hunderace er meget vigtig, det er hverken godt for mennesket eller hunden hvis racen er forkert. Nogen hunderacer har brug for meget aktivering eller motion og som kommende hundeejer må man tænke grundigt over hvilket liv man kan tilbyde hunden.
Som ejer har man et ansvar, ikke bare et år eller to, men ofte 10-12 år eller mere, hunden skal have et godt og indholds rigt liv.
Korthåret Chihuahua
Af: Pernille, Torsdag den 24. marts 2011, 15:10
Tja da vi stod overfor at skulle have hund for første gang for 2 år siden (en familie på tre alle "voksne") blev det grebet teoretisk an. Der findes rigtig mange gode test på nettet, hvor man kan svare på en hulens masse spørgsmål og ud fra det kommer de op med anbefalede hunderacer. Efter at have prøvet 3 forskellige og de alle endte med en korthåret Chihuahua kiggede vi på den race og faldt pladask for en. Han er nu 2 år, og er her for 2 måneder siden blevet storebror til en lille hanhvalp, der dog den her gang er langhåret. en udfordring vi mener vi er klædt på til nu ;-)
Islandsk Fårehund + blandingshund
Af: Kaj Lauritzen, Torsdag den 24. marts 2011, 10:42
Efter nogle år på Grønland med slædehunde, og derefter mange gode år med en hjembragt af slagsen var der ingen tvivl - det skulle være en spids. De er smukke, kloge, venlige osv. Vi gik så i gang med at kigge på størrelsen, for en grønlandshund ville vi ikke have igen pga størrelsen - og appetitten. Vi stillede simpelthen en liste op med ønsket størrelse, sind, sundhed osv. og ud fra denne liste dukkede islandshunden op. For en sikkerheds skyld spurgte vi dyrlægen hvad han mente, og han kendte egentlig kun racen når den skulle have sine vaccinationer, så sundheden var i orden. Efter i forskellige sammenhænge at have mødt flere af racen var der slet ingen tvivl. Ind imellem dukkede der dog en hollandsk hyrdehund op. Den var halvandet år da vi overtog den fra en enlig mor med små børn, som ikke magtede opgaven. Da den desværre kun blev 8 år gl. pga. kræft vendte vi tilbage til islandshunden, og kom i kontakt med en dame der havde et kuld hvalpe undervejs. De var ikke engang født endnu, så vi havde rig lejlighed til at følge dem fra de var helt små. Ventetiden var lang, men det var en stor dag da vi kørte hjem med den lille hvalp.
Det var den rigtige hund, vi fandt. Den er nem at have med at gøre, og vi hygger os med lange gåture, agilitytræning mv.
For en månedstid siden overtog vi en dejlig blandingshund, som vi fandt på facebook. Den er næsten 2 år gammel, og de to hunde har det skønt sammen.
Rottweiler/Labrador
Af: Petra Buhr, Tirsdag den 22. marts 2011, 23:57
Vi havde kigget gennem 1-2 måneder på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside, om der var nogle hunde for os, og en dag var der en dejlig sort blandingshund, frisk og ikke så gammel.
Jeg viste straks billedet og beskrivelsen til alle i familien, og 1 uge efter var vi nede på Lolland og besøge ham. Vi var helt solgt, og efter en uge boede han hos os.
Vi ville gerne have en hund der var legesyg, god ved børn, men samtidig en robust hund, og vi var fast besluttet på, at adoptere fra et internat. Vi har aldrig fortrudt vores valg, han er en dejlig lille (stor..) hund :)
Norsk Buhund
Af: Conny Bünger, Tirsdag den 22. marts 2011, 17:21
Hvorfor jeg endte med at vælge en Buhund?
Det gjorde jeg fordi, da jeg var omkring 12 år fik vi lov til at have hund i den lejlighed vi boede i i KBH og da min mor, der er nordmand er vokset op med denne race, skulle vore første hund være en sådan én. Vi unger prøvede ellers med mange forskellige hunde, men nej den gik ikke. Da vi endelig fik en buhund var han en dejlig lille rund prop der ikke kunne gå op ad trapperne til 4 sal. Jeg fik min egen buhund da jeg var omkring 20 år og har haft norsk buhund siden indtil for to år siden hvor jeg blev nød til at aflive den sidste pga alderdoms betinget sygdom. Hun blev 17 ½ år. Den næste bliver også en norsk buhund, da det er en alletiders god familiehund, er næsten aldrig syg, er næm at opdrage, behøver nødvendigvis ikke de lang gåture, men vil elske dig for dem, bare de får lov til at bruge hjernen og koster ikke en herregård i foder og dyrlægeregninger. Jeg har endnu ikke oplevet nogle minuseer ved denne race, kun plusser.
Puddel
Af: Randi Marie, Tirsdag den 22. marts 2011, 14:47
Jeg fik min første hund her for et år siden. Jeg gik meget i tænkeboks over hvilken hund det skulle være, da det er et stort ansvar.
Jeg valgte en puddel, da den ikke fælder og fordi vi har astma i min familie. også fordi pudlen er den næst klogeste race, derved lærenem, det elsker jeg. nu hvor er blevet bidt af hundetræning, er det rigtig godt valg jeg har truffet, hun udfylder alle mine behov og drømme for en hund. Jeg troede aldrig jeg ville falde for en hund med pelspleje, men hun kræver ikke mere end en anden race(:
Coton de Tulear
Af: Rikke, Mandag den 21. marts 2011, 16:55
Vi købte vores Coton de Tulear, fordi vi har allergi i familie. Vi mødte en mand på gaden, der havde en Coton de Tulear. Vi besøgte en kennel der skulle have hvalpe og bruge nogle timer sammen med hundene. Vigtigt at få fingrene godt ned i pelsen og ind i munden på hunden - og derefter klø sig i øjnene. Hos os var der ingen allergisk reaktion og derfor købte vi en hvalp.
Coton de Tulear
Af: Rikke, Mandag den 21. marts 2011, 16:55
Vi købte vores Coton de Tulear, fordi vi har allergi i familie. Vi mødte en mand på gaden, der havde en Coton de Tulear. Vi besøgte en kennel der skulle have hvalpe og bruge nogle timer sammen med hundene. Vigtigt at få fingrene godt ned i pelsen og ind i munden på hunden - og derefter klø sig i øjnene. Hos os var der ingen allergisk reaktion og derfor købte vi en hvalp.
Bichon Havanais fra Cuba
Af: Jette Falk, Mandag den 21. marts 2011, 16:23
Vi havde misted vores to yorkshire terrier. Vi var enige om at hund måtte vi hav igen. Min mand der dengang arbejdede på Grønland, lånte et hunde leksikon af en kollega og deri fandt han vores næste hund. En hund han slet ikke kunne stå for det var en Bicon Havanais.Vi undersøgte gennem vores dyrlæge om der var nogen her i området der havde sådan en hund, men det var der ikke på dette tidsunkt. Dengang var der ikke internet, men vi fandt en opdrætter i Jylland, hvor vi fik lidt trykt materiale om vores kommende hund og blev også skrevet op til den første hvalp. Dette var i "93" og vi har nu den fjerde lille Bicon Havanais, med en uimodståelig charme, et glad og muntert sind. De er meget robuste og udholdende, elsker lange som korte gåture. Den bløde smukke pels kræver omhyggelig pleje 2-3 gange om ugen. Jeg kunne skrive meget mere om denne dejlige lille race, men så ville mit indlæg blive alt for langt.
Hundehilsen fra Nico, Coco og Jette
Med venlig hundehilsen fra Nico, Coco og Jette
Min dejlige og rolige Tornjak
Af: Birthe Edill, Mandag den 21. marts 2011, 16:14
Da jeg stod overfor at skulle have en ny hund på grund af en slem bid- episode med min sorte briard, gik jeg i gang med at nærlæse alt om de forskellige racer, som jeg kunne tænke mig.
Jeg har haft hund igennem det meste af mit liv, og en overgang var jeg opdrætter af Amerikansk Cocker spaniels, så jeg var ikke nybegynder udi det at have hund. Det var også første gang, at jeg havde oplevet at en af mine hunde bed. Vedkommende måtte på skadestuen for at få syet hånden med flere sting. Derfor var det vigtigt, at finde en race, som jeg kunne stole på, var sund psykisk.
Efter mange og grundige overvejelser fandt jeg frem til at en Bosnisk hyrdehund ( Tornjak) ville være det rigtige valg. Der var netop født et kuld på Sjælland, i øvrigt det første kuld af den race i Danmark.
Det er en rolig og stabil race, som bruges til terapihund, førerhund og selvfølgelig som hyrdehund i sit hjemland. Racen modtager EU støtte i et ulvebevarings-projekt, fordi den ikke angriber, men får ulvene væk fra fårene blot ved sin adfærd.
Vi hentede vores dejlige Fiffi i august 2009. Hun var og er en meget sød hund, som kan omgås andre hunde uden problemer og er særlig glad for børn. Så snart hun ser et barn går halen på hende, og hun vil meget gerne hilse på. De egenskaber er generelt for denne race, så jeg glædede mig, til at skulle have et kuld hvalpe på hende, når hun blev gammel nok.
Stor blev min forundring, da jeg en dag så i TV, at denne race var udpeget til at komme på listen over forbudte hunderacer. Først lo jeg, for det måtte da være en fejl.
Desværre viste det sig, at det var det ikke. Tornjak var blevet en race, man mente var farlig. Alle der møder Fiffi ryster på hovedet af denne lovgivning. Det er ikke kun vores Tornjak, der er rar, det er alle de Tornjakker, der er her i landet (ca. 20), og fra hjemlandet er der heller ingen bid- historik på denne race. Alt dette er politikerne blevet oplyst om, men de havde desværre taget en bestemmelse på trods af seriøse henvendelser fra bl.a. den kroatiske regering.
Vi elsker vores dejlige hund, men kan ikke hverken udstille, gå til træning eller få hvalpe på hende.
Heldigvis har vi naboer, der har hunde, som hun kan lege med, men det er en stor skam, at racen ikke kunne få lov til at blive mere udbredt i Danmark, da det er en hund, som mange ville kunne glæde sig over at have.
Iøvrigt er Danmark det eneste land i verden, der har forbudt Tornjakken.
Anja og Victor blev en del af mig!
Af: Nini Schultz, Mandag den 21. marts 2011, 07:58
Jeg går meget op i dyrevelfærd. Jeg er erfaren indenfor rigtig mange hunderacer. For mig findes ingen race, der ikke er spændende. Alt gælder dog om at undersøge for arvelige lidelser, opvækst, forholdene på kennelen samt hunderegistrering.
Min interesse for hunde gør, at jeg ofte går på DBA for at følge med i hvilke mennesker, der skiller sig af med voksne hunde. Her danner jeg mig stor viden om, hvem jeg kan anbefale og hvem der måske ikke har helt rent mel i posen. Denne viden bruger jeg til mine kunder samt øvrige henvendelser.
Med stor sorg mistede jeg min elskede Ruhårede Hønsehund, som følge af tragiske omstændigheder på The World Dog Show 2010 i Herning.
Tiden gik og jeg begyndte igen at søge efter ny hund. Der er selvfølgelig racer med større interesse for mig end andre racer. Hvad jeg altid gerne vil have er hunde, der skal klippes/trimmes.
På DBA, voksne hunde-tæver fandt jeg den mest skønne Blue Roan Engelske Cocker Spaniel. For mig var hun særdeles egnet, da hun opfyldte alle krav. Jeg tog telefonen efter at have kigget annoncen igennem gennem ca. 1 md.
Hun var ikke solgt. Samtidig fik jeg at vide, at hun havde en makker. Hendes mand. Begge hunde var indkøbt til avl, men desværre var der opstået familiære problemer, der gjorde at hundene skulle sælges.
Manden tilbød at komme forbi med begge hunde. Faktisk ønskede jeg ikke en hanhund, men jeg kunne jo altid se ham. Han var dejlig, men meget dominerende. Han var dog kun ca. 13 mdr. som ”sin kone”
Min barndomshund nr. 1 var en sort Cocker Spaniel, der dog døde i en alder af ca. 1 år pga. hundesyge. Dengang var det ikke normalt, at man vaccinerede. Samtidig havde jeg ved en trimmekonkurrence i England desværre ikke vundet i trimmekonkurrencen, men opnået den ære, at blive publikumsfavorit. Denne hund var Blue Roan.
Frida og Bobby, som de nye hunde hed kendte ikke deres navne. Efter 2-3 dage i prøveperioden havde jeg bestemt mig for at købe. Jeg valgte derefter navnene Anja og Victor. Allerede da havde jeg fundet frem til, at kunne det ikke blive mig, der skulle have Victor ville jeg være den, der valgte nyt hjem. Jeg syntes ikke om måden hundene blev leveret på. Jeg syntes bestemt heller ikke om forfatningen i deres pels m.m.
Anja og Victor blev opkaldt efter personerne i filmene med samme navn. Rigtige teenagere var og er de stadig nu her ca. ½ år efter overtagelsen.
Anja er en lille ”konehund” men Victor og jeg har haft mange kampe. Ofte har jeg tænkt tanken om, at jeg alligevel ikke var den rette for ham, men vi har heldigvis nu fundet hinanden.
Ved at vælge hund/hunde på denne måde, kunne jeg gøre en god gerning og alligevel opnå hvad der dækkede mine behov. Vi har allerede været meget igennem, men et er sikkert. Racen er min nu. Begge hunde kommer fra anerkendt opdrætter og hhar selvfølgelig rigtig fine navne.
Der er en del pelsarbejde, men jeg er jo hundefrisør, så jeg har heldigvis ingen problemer. Med denne race kan der være meget arbejde især med pels samt opdragelsen. Hundene er begge særdeles ivrige efter at lære så vi er på vej den rigtige vej.
Mit helbred er ikke bedst og med 2 teenagere i huset/campinghytten er det en nødvendighed for os at have hjælp på. Hjælpen er nu fundet i kraft af en rigtig dreng på 13 år. Med ham kan hundene få det, som jeg ikke kan give. Det at trille rundt på græsset. At slæbe sig gennem kilometervis af mudder. At være sammen med et forståeligt og sjovt barn.
Når Rasmus, Anja og Victor kommer hjem er alle 3 glade og særdeles trætte. Begge hunde er nu blevet betydeligt lettere at håndterer.
Min anbefaling for netop Cocker Spaniels er, at med forberedelser samt masser af arbejde kan en bedre race ikke ønskes.
HUSK dog altid på at en Cocker Spaniel kan have problemer med hofter og øjne. Køb derfor kun hvalpe efter uundersøgte forældre, de har masser af pels, hvor der skal friseres ca. 1 time hver uge, de skal til hundefrisør 3-4 gange om året og har for hele livet et stort behov for stimulans.
Det blev også denne gang min metode for valg af hunderace. Lidt tilfældigt, men alt var i orden. Racen tiltrækkende og vigtigst. Hundene endte ikke på internat – måske aflivning?, men ved mig, der havde et oprigtigt ønske om at gøre noget for deres bedste.
Med disse ting bragt i orden, er alt lagt op til en fremtid med en af jordens bedste hunderacer.
Rasmus, Anja Victor og Nini Schultz
Tervueren/Belgisk Hyrdehund, næsten
Af: Anita G Hansen, Søndag den 20. marts 2011, 22:15
Jeg har aldrig været i tvivl! Jeg er opvokset med schæfer, så dét skulle det være!
Men min daværende kæreste var som barn blevet forfærdeligt skambidt af en schæfer og havde stadig ar af det. Det fattede jeg jo ikke, jeg sov som lille sammen med vores schæferhund, i hendes kurv.
NÅ vi faldt over en Tervueren, som vi aldrig havde hørt om.
Vi var ude og se kuldet og moren, men sagde nej tak. Og gik så hjem og læste og læste om racen.
Hurtigt blev vi klar over, at det var da sådan én vi skulle have.
Vi ringede til opdrætteren og der var stadig en hvalp ledig!
Så her næsten 11 år efter er jeg stadig lykkelig "mor" til en Belgisk hyrdehund.
Grunden til jeg skriver "næsten" er at hans bedstemor var halvt Tervueren og halvt samojede.
Han er pokkers intelligent - indimellem irriterende intelligent :o)
Og han er stadig ikke for gammel til at lære nye tricks.
Som yngre krævede han en del motion, især hvor han skal bruge hjernen. Vi har gået til lydighed, agility og redningshund. Han vil stadig gerne have opgaver og har da også sine huslige opgaver med hentning af hjemmesko, opsamling af luffer mv.
Og så ligger han selvfølgelig i sofaen! :o)
Ambull <3
Af: Nanna A Andersen, Søndag den 20. marts 2011, 21:40
Jeg har valgt en amrikansk bulldog da jeg har været vild med racen siden jeg var barn!
Elsker dens flotte muskuløse krop, dens vilje til at lære og dens kærlige personlighed.
Det er bestemt ikke en hund for alle, men så sandelig heller ikke en dræberhund!! Med den rette træning og en ejer som sætter sig ind i sin race inden købet så er det jordens bedste følgesvend!
Jeg vil ikke for noget i verden bytte denne skønne race ud med nogen anden og det skærrer mig i hjertet at der er nogen der har set sig så ondt på disse skønne hunde at de nu skal leve i et helvede hvergang man vil ud på en dejlig tur med dem!
amstaff
Af: lulu, Søndag den 20. marts 2011, 13:04
jeg har altid beundret amstaffen's udseende, den flotte muskuløse krop, og så dens vidunderlige sind, det en god vagt hund, men samtidig er den enormt børnevenlig,lærenem,utrolig venlig, trofast som dagen er lang!! og ja det kræver en hård og fast træning, men det virker også hvis man sætter sig ind i det.. og da min lille dreng nu er ulovlig, er det heller ikk tilladt at gå til hunde træning med ham, så det har været svært og hårdt, men har læst mig til meget, han er kun 1 år og 8 måneder, men han er allerede virkelig lydig :) han er glad for alt og alle, virkelig fantastisk.. og når han møder små hunde på gaden som normalt gør helt vildt af ham, går han blot videre, det synd medierne har fået folk til at tro ''muskelhunde'' er så farlige, det den bedste hund i hele den store hvide verden!! jeg elsker min lille dreng så utrolig højt, og jeg ved han elsker mig, og min familie :)
amstaff
Af: lulu, Søndag den 20. marts 2011, 13:04
jeg har altid beundret amstaffen's udseende, den flotte muskuløse krop, og så dens vidunderlige sind, det en god vagt hund, men samtidig er den enormt børnevenlig,lærenem,utrolig venlig, trofast som dagen er lang!! og ja det kræver en hård og fast træning, men det virker også hvis man sætter sig ind i det.. og da min lille dreng nu er ulovlig, er det heller ikk tilladt at gå til hunde træning med ham, så det har været svært og hårdt, men har læst mig til meget, han er kun 1 år og 8 måneder, men han er allerede virkelig lydig :) han er glad for alt og alle, virkelig fantastisk.. og når han møder små hunde på gaden som normalt gør helt vildt af ham, går han blot videre, det synd medierne har fået folk til at tro ''muskelhunde'' er så farlige, det den bedste hund i hele den store hvide verden!! jeg elsker min lille dreng så utrolig højt, og jeg ved han elsker mig, og min familie :)
Hunderace
Af: Maria Holecz, Søndag den 20. marts 2011, 12:42
Jeg valgte en blanding af: Amr. bulldog/amstaff, fordi det er en rolig og meget lærerig hund, vores er en dejlig familie hund på 4 år, som elsker alle andre hunde, børn osv. Vi har aldrig haft problemer med vores hund, til trods for, at en gravhund bed ham lige i struben! .. da han var 3 år, valgte vi at få en hund mere, så vi tog en hvalp på 6 mdr, som senere viste sig, at være for ødelagt, så ham måtte vi desværre aflive. Nu året efter, har vi fået 2 nye hvalpe, som nu begge er 6 mdr og vores 3 hanhunde har det pragtfuldt sammen, de nye er dog blandinger af: sanktbernhard/newfoundlænder og schæfer.. og alle 3 er skønne familiehunde, som vi ikke ville være foruden, hundelov eller ej.
Sød Westi og fræk Cairn.
Af: Hanne, Søndag den 20. marts 2011, 10:41
Vi skulle have en lille rar familiehund, og valgte derfor en westi. Vores datter på dengang 9 år gik til lydighed med hende, og senere agility. Men en westi er sin egen herre, så hun var ikke altid i hopla til stævner og træning. Vi fik fortalt at det nok ikke var den bedste race til agility, og valgte så at få en hund mere. Det blev en cairn terrie, de elsker at behage deres ejer, når træningen foregår med ros og godbider. Skælder du ud, mister de lysten til at samarbejde. Nu går mor og datter til trænger sammen med hver deres hund. Westien er nu 7 år og cairn terrien 4 1/2 år, to dejlige familiehunde som nyder at havde en legekammerat at bøvle med.
Hvorfor valgte vi en Coton de Tulear?
Af: Birgit Schledermann, Søndag den 20. marts 2011, 07:23
Det begyndte med, at jeg så, at prinsesse Marie havde en lille hvid hund- Den forelskede jeg mig i.
En dag, vi var i Odense, løb jeg på en arbejdskollega, og mens vi talte sammen, gik en gadedør op, og en mand kom ud sammen med en lille hvid hund. Jeg sagde til min mand, at det var sådan en hund, jeg ønskede mig. Jeg talte fortsat med min kollega, og manden kom tilbage og passerede ganske tæt forbi os. Jeg tog mod til mig og spurgte, hvad det var for en hund, da jeg nok kunne se, den var anderledes end prinsessens. Han fortalte, at det var en Bomuldshund, og at det var hans kærestes hund. Jeg havde aldrig hørt om en Bomuldshund før.
Hjem og studere nettet. Her læste jeg meget godt om hunden. Allergivenlig, kærlig over for familien osv. Jeg tog kontakt til en opdrætter. De havde hvalpe lige nu, men havde selv tænkt sig at beholde den sidste hvalp. Enden på historien blev, at jeg blev ringet op, og de havde besluttet, at vi måtte købe hvalpen.
Stor glæde. Den kostede en bondegård, men den har været hver en krone værd - og mere til.
Vi har den sødeste, kærligste og nemme hund, man kan tænke sig. Vi har haft mange hunde i tidens løb, men denne slår dem alle. Den er charmerende og uimodståelig. Gør kun meget lidt. Kan være alene hjemme uden at ødelægge noget. Leger med vores 5 katte. Elsker andre mennesker og hunde. Elsker at køre i bil, og ikke mindst - elsker os.
Der er selvfølgelig et pelsproblem, men jeg må tilstå: den bliver ind imellem klippet, og det har vi det alle godt med.
Vi tager lille Lulu med så mange steder som muligt. Den skal opleve noget i sit liv, og vi har også svært ved at undvære hinanden.
Hvorfor valgte vi en Coton de Tulear?
Af: Birgit Schledermann, Søndag den 20. marts 2011, 07:23
Det begyndte med, at jeg så, at prinsesse Marie havde en lille hvid hund- Den forelskede jeg mig i.
En dag, vi var i Odense, løb jeg på en arbejdskollega, og mens vi talte sammen, gik en gadedør op, og en mand kom ud sammen med en lille hvid hund. Jeg sagde til min mand, at det var sådan en hund, jeg ønskede mig. Jeg talte fortsat med min kollega, og manden kom tilbage og passerede ganske tæt forbi os. Jeg tog mod til mig og spurgte, hvad det var for en hund, da jeg nok kunne se, den var anderledes end prinsessens. Han fortalte, at det var en Bomuldshund, og at det var hans kærestes hund. Jeg havde aldrig hørt om en Bomuldshund før.
Hjem og studere nettet. Her læste jeg meget godt om hunden. Allergivenlig, kærlig over for familien osv. Jeg tog kontakt til en opdrætter. De havde hvalpe lige nu, men havde selv tænkt sig at beholde den sidste hvalp. Enden på historien blev, at jeg blev ringet op, og de havde besluttet, at vi måtte købe hvalpen.
Stor glæde. Den kostede en bondegård, men den har været hver en krone værd - og mere til.
Vi har den sødeste, kærligste og nemme hund, man kan tænke sig. Vi har haft mange hunde i tidens løb, men denne slår dem alle. Den er charmerende og uimodståelig. Gør kun meget lidt. Kan være alene hjemme uden at ødelægge noget. Leger med vores 5 katte. Elsker andre mennesker og hunde. Elsker at køre i bil, og ikke mindst - elsker os.
Der er selvfølgelig et pelsproblem, men jeg må tilstå: den bliver ind imellem klippet, og det har vi det alle godt med.
Vi tager lille Lulu med så mange steder som muligt. Den skal opleve noget i sit liv, og vi har også svært ved at undvære hinanden.
Pomeranian
Af: Jørn Holm Kristensen, Lørdag den 19. marts 2011, 23:11
Jeg valgte min hund fordi jeg gerne ville have en lille langhåret hund men et godt temperamint.
Jeg han tidligere haft en colli, men ville ikke have en stor hund igen.
Jeg har heller ikke fortrdt, da jeg har fået en dejlig hund, som samtidig er en god kammerat.
Den er meget klog, og er fantastisk lærenem.
Jeg behøver aldrig skælde ud på den, det er nok at sige tingene på en fast og rolig måde.
Den kræver meget pelspleje, men hvis man holder pelsen fra hvalp, er det nemmere at holde den som voksen.
Den elsker at ligge i sengen om aftenen, og jeg lukke op til soveværelse og mærker den ikke noget til den.
Det er en rigtig guldplump.
Coton de Tulear(Bomuldshund)
Af: Lone Clausen, Lørdag den 19. marts 2011, 19:41
Vi valgte vores dejlige Coton de Tulear, da den er anbefalet af Astma og Allergiforbundet pga. at racen ikke har hundeskæl og ikke fælder. Desuden er det en meget intelligent hund som også bruges i cirkus ligesom pudler, men racen er ikke så kendt, kom først til Danmark fra Frankrig i 1987 og der er ikke så mange opdrættere. Det er en dejlig trofast familiehund, som knytter sig meget til sin familie, den er meget lærenem og omgængelig. Selvfølgelig kræver dens lange pels en del pelspleje, men det er jo også en dejlig måde at have god kontakt med sin hund, han elsker at blive nusset om og ligger og nyder det. Hele familien elsker ham, han er også let at have med på besøg og det er dejligt at have en hund så får man gået sig nogle dejlige ture hver dag :-) Han er vores dejlige guldklump :-))
Schæfer
Af: Heidi, Lørdag den 19. marts 2011, 19:22
Pålidelig, intelligent race, meget nem at opdrage, respekterer og gør alt for dens familie, vagtsom. Desværre er mange bange for schæfer, men det er der absolut ingen grund til!! Fantastisk hund, som dog kræver en fast hånd og gode vaner. Utrolig legesyg og elsker at blive trænet. Nem at omstille! Kan være alene i flere hjem (også når vi er på besøg ved forældre) uden problemer! En meget opmærksom hund. "Forstår" meget. Fantastisk familiehund!
dejligt
Af: maria-theresa kjær Larsen, Søndag den 20. marts 2011, 11:53
at høre om gode schæfere også. desværre er mange bange for dem som du siger,men det kommer desværre af at ejerne har misforstået hvordan en schæfer skall håndteres:( hvor jeg bor er der en ældre mand der har en. den har under ½ m line må ikke hilse på andre snuse eller andet og det er lidt mere end bare almen fast hånd, så når konen går med den udvise den ekstrem hundeaggression desværre. uanset race skal folk huske socialisering er vigtigt, men mange "hjemmetræner" dem fordi de ved SÅ meget... ja for 30 år siden.meget er ændret siden da
håber i får mange dejlige år sammen :)
Schæfer
Af: Heidi, Lørdag den 19. marts 2011, 19:22
Pålidelig, intelligent race, meget nem at opdrage, respekterer og gør alt for dens familie, vagtsom. Desværre er mange bange for schæfer, men det er der absolut ingen grund til!! Fantastisk hund, som dog kræver en fast hånd og gode vaner. Utrolig legesyg og elsker at blive trænet. Nem at omstille! Kan være alene i flere hjem (også når vi er på besøg ved forældre) uden problemer! En meget opmærksom hund. "Forstår" meget. Fantastisk familiehund!
Amstaff
Af: Sofie, Lørdag den 19. marts 2011, 17:09
Min daværende kæreste havde en Amstaff, og hun vandt mit hjerte med det samme.
Hun var herlig, kærlig og propfyldt med godhed.
Men desværre holdte forholdet ikke til kæresten, og da det var hans hund, måtte jeg jo undvære hende.
Efter knapt 2 år uden hund, var jeg nødt til at have en igen. Og valget faldt endnu en gang på amstaffen, uanset hvad aviserne skriver, og folk har af meninger, ved jeg at min er så god som dagen er lang, og det er det vigtigste for mig.
Amstaff
Af: Sofie, Lørdag den 19. marts 2011, 17:09
Min daværende kæreste havde en Amstaff, og hun vandt mit hjerte med det samme.
Hun var herlig, kærlig og propfyldt med godhed.
Men desværre holdte forholdet ikke til kæresten, og da det var hans hund, måtte jeg jo undvære hende.
Efter knapt 2 år uden hund, var jeg nødt til at have en igen. Og valget faldt endnu en gang på amstaffen, uanset hvad aviserne skriver, og folk har af meninger, ved jeg at min er så god som dagen er lang, og det er det vigtigste for mig.
amr.bulldog og chihuahua kærlighed
Af: michelle , Lørdag den 19. marts 2011, 16:57
jeg købte min amr.bulldog i 2002 inden racen blev negativt kendt. min veninde havde en han og jeg syntes at det var en dejlig stor og godmodig race. min chihuahua kom i december 2010. han er en "kamphund" og kæmper dagen lang med min amr. b...ulldog. en rigtig drillepind er han. jeg købte ham igen på at min veninde havde 2 stk. som havde et fantastisk sind og da de 2 fik hvalpe slog jeg til for sådan en ville passe så godt ind sammen med molly og jeg...så nu har vi også koda:) vi er en dejlig 3 kløver som alle elsker sofaen om søndagen og ellers elsker hinandens selskab i hverdagen:)
Chihuahua kort/langhåret.
Af: Pia Eriksen, Lørdag den 19. marts 2011, 16:29
Min veninde stod og skulle flytte. Hun havde 2 hunde og måtte efter lejekontrakten kun have 1 på den nye adresse, så jeg overtog den ældste af dem og det har jeg aldrig fortrudt. Kendte ikke ret meget til Chihuahua i forvejen, men har sat mig ind i hvad det er for en hund. De er utrolig intelligente og elsker små opgaver. Jeg har brugt meget af Victoria Stilwell´s træning og råd og det virker bare SUPER godt!!! Elsker min lille Chi pige, hun er altid glad og altid klar til at putte med mig. Normalt er jeg ellers til de store hunde, men min tøs har ændret syn på små hunde.
min race
Af: maria-theresa kjær Larsen, Lørdag den 19. marts 2011, 15:59
det er en lidt længere historie men jeg reddede en rottweier for 15 år siden fra sultedød og mishandling og ham sagde jeg farvel til her i februar. han bllev 16½ år
for ca 3 år siden belsuttede jeg mig for at få en hund der ville kunne midne når angin engang gik væk, så jeg gik igang med at søge. jeg vile redde endnu en hund fra aflivning og jeg endte op med en familie der ikke måtte have en hund hvor de boede og den skulle aflives medmindre ny ejer blev fundet. jeg slog til efter at have spurgt ind til hunden. det var en amstaff,, og på det tidspunkt anede jeg ikke der var så mange fordomme imod disse hunde. det viste sig at være verdens dejigste blideste hund. hun kunne med alle andre, og jo mere medierne kørte på jo mere skræmte bllev folk, men når folk mødte chili ændrede de syn på det, for det var jo mediernes de troede på, og nu fik de så igang med at LÆSE om racen istedet for bare at sluge mediernes skrææampagne. desværre blev hun avorligt syg i december og efter 3 dage døde hun i mine arme på vej til dyrehospitalet
jeg sørgede stadigt savner jeg hende men i slutningen af januar ca faldt jeg over en anden hund som passer perfekt til mig og som har samme sind chii havde og hun er så en staffordshire bullterrier. jeg elsker simpelthen "muskelhunde". jeg synes de er smukke, de har et fantastisk blidt sind, de er gode til børn, engleblid tålmodighed og er ivrige efter at lære, men samtidigt er de sofadyr. lige noget for mig:) desværre er min lille pige på 15 kilo nu på obslisten som værende FARLIG igen pga uvidenhed og fordomme, men jeg håber at sammen med andre vi kan få det ophævet.
Hvorfor denne race
Af: Vibeke, Lørdag den 19. marts 2011, 12:33
Det var lidt tilfældigt jeg fik en pudel. Jeg skulle bare have en lille hund ja så faldt jeg for racen og er blevet dog er jeg gået op i størrelse for en mellem pudel er bedere at arbejde med inden for lydighed og agility. Da den i lydighed helst skal side tæt og helst helt op af førerens ben. Pelsen er ikke svære end mange andre racer og der ligger ikke hår over alt de bliver hængende i pelsen og børste ud.
Storpudel
Af: Kirsten Olesen, Lørdag den 19. marts 2011, 10:52
Vi har altid haft pudler - men de er blevet større og større. Valgt pga deres dejlige temperament. Fremragende familiehund. Meget intelligent. Legesyg hele livet. Vi vil aldrig skifte race. OG de behøver ikke være udstillingsklippede - kan godt ligne "almindelige" hunde ;-)
og extra bonus - ingen hundehår.....
Vi blev tvunget på tristeste vis
Af: Peter Larsen, Lørdag den 19. marts 2011, 00:57
P.g.a vor søns død ved hjertestorp i en Håndboldkamp, blev Ronja - 3år
Pudlen: Klog, sund og efterhånden sjælden
Af: Ulla Koc-Nielsen, Fredag den 18. marts 2011, 20:48
Vi valgte en puddel (for 3. gang) pga dens høje intelligens, dens humor og dens gode helbred.
En puddel behøver ikke at blive klippet med pomponer, osv. En såkaldt lammeklipning viser på bedste vis dens fornemme kropsbygning.
Pudlen: Klog, sund og efterhånden sjælden
Af: Ulla Koc-Nielsen, Fredag den 18. marts 2011, 20:48
Vi valgte en puddel (for 3. gang) pga dens høje intelligens, dens humor og dens gode helbred.
En puddel behøver ikke at blive klippet med pomponer, osv. En såkaldt lammeklipning viser på bedste vis dens fornemme kropsbygning.
STABYHOUN
Af: Annelise Rasmussen, Fredag den 18. marts 2011, 20:23
Vores valg af hund krævede mange og lange overvejelser.
Det skulle være en jagthund
Det skulle være en hund med et medfødt gen for børnevenlighed.
Det lyder som 2 uforenlige krav, men det fandt vi i Staby'en.
Staby'en er en sort/hvid, hollandsk stående jagthund.
Vi fandt racen på Vi med Hund messen i Brøndby.
Dens jagtinstinter er pakket godt ind i den mest godmodige, glade, lærenemme hund der kan gå på 4 ben.
Størrelsesmæssigt ligner den border collien.
Den har ingen medfødte sygdomsrisici.
Den går på jagt med far.
Den passer børn ;-)
Den hygger med mor og den er hele familiens kæledægge.
P.S Vi savner Vi med Hund messerne!!!
sort russisk terrie
Af: oscar holst, Fredag den 18. marts 2011, 19:51
Som 70 årig pensionist, er den perfekt. Den er stor, vagtsom, og kræver ud over pelspleje, kun ca. ½ t. motion pr. dag.
Den kan dog meget mere, hvis i har tid.
Storpudel
Af: Lise Jensen, Fredag den 18. marts 2011, 18:30
Stor hund uden at være kæmpe
Fælder ikke
Meget let at træne
Livlig og altid glad
God familiehund
Godt helbred
Tilpasser sig let
Jeg har arbejdet med hunde i 30 år. Og der var ikke tvivl i mit sind :O)
BOLOGNESE
Af: Ulla Sørensen, Fredag den 18. marts 2011, 18:10
Jeg havde mange kriterier da jeg valgte race. Den skulle være lille, være men at tage med. Den skulle ikke klippes eller trimmes og så skulle den gerne være hvid. Hundebøgerne blev pløjet igennem på kryds og tværs. Hver gang jeg kom til bolognesen sprang jeg siden over for billedet var grimt, det solgte ikke racen. Men til sidst fik jeg dog læst teksten og så var jeg faktisk solgt. I Danmark var der kun 1 opdrætter på det tidspunkt. Hun fik vores besøg og så var der ikke mere tvivl. Men ventetiden kunne blive lang. Pludselig var der en hvalp til salg i Norge. Den fik jeg lov at købe. Jeg har aldrig fortrudt. Der er noget pelspleje. Men temperamentet er fantastisk. Den er let at opdrage. Den kræver ikke så meget motion. Hun er 5 år nu. Siden har jeg fået 2 mere, den seneste fik jeg i vinterferien. Bolognesen kan varmt anbefales.
Broholmer
Af: helle frandsen, Fredag den 18. marts 2011, 16:42
Da vi skulle vælge hund var vi slet ikke i tvivl, det skulle være en Broholmer og nu har vi to.
En Broholmer er en gammel dansk race som var ved at udød, men et rigtig flot stykke arbejde har resulteret i vores dejlige gård og vagt hunde.
En Broholmer er rolig, godmodig, selvsikker, venlig, vagtsom, stejfer ikke og aller vigtigst .. den elsker sin familie.
En Broholmer er let at opdrage, hvis man bruge "bløde" metoder ellers nægter de at samarbejde og man flytter jo ikke lige rundt på 60-70 kg. hund.
Jeg går til træning med den ene af vores Broholmer i DcH Skagen og vi træner B-programmet.
Begge hunde bliver spændt for vogn og arbejder for os, det elsker de.
Det er en hund der gerne vil med på en gåtur, men de behøver ikke at være for lange.
Mit hundevalg ...
Af: Susanne Havndrup, Fredag den 18. marts 2011, 16:42
Det er mange, mange år siden, jeg
fik øje på en ualmindeligt smuk hund med store, søde og kloge øjne, lang blød pels og en ivrigt logrende hale. Der var ikke mange af dem, men jeg gik i gang med at finde ud af, hvad det var for en race, det var en: CAVALIER KING CHARLES SPANIEL. Jeg undersøgte, hvad Cavalieren "krævede", og fandt ud af, at det lige var en race,
der passede til mig (og min familie).
Jeg VAR NØDT TIL at have sådan én, men der var ikke mange hvalpe, så jeg blev skrevet på venteliste.
Min første Cavalier var en black & tan, og efter jeg mistede ham (for-
færdeligt), fik jeg en ruby, også en han. Absolut verdens dejligste vovser, som er/og var til stor glæde HVER DAG!
WHWT
Af: Jannie Kruuse, Fredag den 18. marts 2011, 15:48
Jeg lånte samtlige bøger om hunde på biblioteket - det skulle være en hund med et SIND der passede til mit eget - jeg gik i første omgang slet ikke efter udseendet, dog havde jeg ét krav - hunden skulle være sort...
Jeg brugte 2 år på at besøge kenneler med terrier.
Jeg ville helst have en "sort Westie" da hunden jo skulle være sort, men sindet som en westie !!
Det tog mig 2 år at finde min hund: En blanding mellem en skotte og en westie der var sort.
Efterfølgende har jeg harf flere "rene" westier og har for tiden 2 af slagsen: Mor og søn.
Westien er en svær race, da de døjer meget med allergi og eksem, jeg har dog været utrolig heldig (7-9-13) ikke at have døjet med noget at det. (fodrer også med BARF) måske derfor !!
Synd at så få kender hunderacen
Af: Torben Engelbrecht, Fredag den 18. marts 2011, 15:39
Den østrigske Pinscher er en stor hund i en mindre hunds krop.
Det er en trofast og vagtsom gårhund, der gerne jager mus og rotter. Den vogter familiens børn, trækker gerne en vogn, klatrer som en bjergged og er meget agil.
Den elsker at være hjemme og vogte huset. Den har ikke jagt-egenskaber og strejfer ikke.
En ØP en urhund. Racen var uddød men blev genskabt i Østrig, hvor den oprindeligt blev stamfar til mange racer fra Schweitz og Tyskland.
Mærkværdigvis er Danmark det land hvor der findes flest ØPer - og der er desværre ikke engang 100 eks.
Den burde være meget mere udbredt og kendt, for den Østrigske Pinscher er en hel fantastisk hund. Den lider ikke som mange andre hunde af medfødte dårligdomme. Den er robust over for sygdomme og kræver ingen pelspleje.
Prøv at se lidt mere om racen på nettet - det fortjener den.