Hvem skal flytte?

Hej Merethe

Min datter har to schæfertæver fra samme kuld, som nu er blevet 15 måneder. Jeg har selv faderen, en gammel kastreret han på snart 12 år.

Alle hunde kan sagtens gå sammen, når min datter er på besøg, men nu har hun fået et stort problem med tæverne, som slås ganske uhyggeligt.

Vi har hørt, at det bedste nok er at skille sig af med den ene, men hvordan vælger man en hund fra, som man elsker, og hvilken en af dem skal det være? Det er meget svært. Ville det mon hjælpe at få dem begge steriliseret, eller er det et indgreb uden virkning?

Min datter og jeg er meget ked af tanken om at skulle af med en af tæverne, men hvis det er løsningen, så må hun jo gøre det.

Hilsen fra Marianne

Hej Marianne

Det er et meget typisk problem, I står med. Netop to kuldsøskende, og tilmed tæver, er i den grad en udfordring. Så mit umiddelbare svar er: Ja, din datter er nødt til at skille sig af med den ene.

Det, som sker, er, at de nu er i gang med kønsmodningen. Der sker en masse hormonelt, og de er på vej til at blive voksne og dermed i stand til at formere sig.

Set med en tæves øjne er der ikke plads til begge (sådan lidt firkantet sagt), og de må finde ud af, hvem der er den stærkeste og dermed den tæve, som får lov at blive parret. Her taler vi om helt primitive drifter, som i værste fald kan få tæver til at slås, til den ene vinder – og det kan blive meget voldsomt!

Dernæst vil tæver huske disse kampe og uenigheder resten af livet, og de bliver dermed ikke venner igen. Derimod har hanhunde det anderledes. De kan godt tage en tur, men sjældent lige så voldsomt, som når man ser tæver slås, og hanner kan blive venner efterfølgende.

I denne forbindelse kan det være en løsning at sterilisere, men spørgsmålet er, hvor voldsom deres kamp er. Hvis de virkelig har set sig onde på hinanden, er der en vis risiko for, at de ikke glemmer det, selv om de bliver steriliseret. Det vil være noget af en satsning at prøve uden sikkerhed for, at det virker.

Desværre har man ikke rigtig nogen mulighed for at prøve det af på tæver, som man ved kemisk kastration kan forsøge med hanhunde, inden det egentlige indgreb bliver udført.

Alt efter kampenes intensitet kan man prøve at sterilisere den ene eller begge, og løser det ikke noget, så er der kun omplacering af den ene som løsning.

Men spørgsmålet handler jo både om indgrebet, muligheden for omplacering af en intakt eller steriliseret tæve, plus det økonomiske aspekt, som I skal tage stilling til. Men det er et problem, som ikke løses af sig selv og blot bliver værre og værre, jo længere tid der går – så I må tage en beslutning hurtigst muligt.

De bedste hundehilsener Merethe Børgart