Afstemning

Husejere skal selv fjerne hundelort

Hundeejere kan være fuldstændig ligeglade med, hvor deres hunde afleverer deres efterladenskaber.

For i modsætning til manges opfattelse er hundeejerne ikke forpligtede til at fjerne lorten.

Læs også: Beskyt din hund mod skovens farligste dyr

Ansvaret for hundens 'høm-høm' var tidligere omtalt i politivedtægterne, men det røg bort med politireformen, da de lokale politivedtægter forsvandt.

Daglig rengøring
Pligten til at rydde op ligger derfor nu hos grundejeren, og ifølge reglerne for de fleste kommuner kræver det daglig rengøring.

Læs også: Dyrenes Beskyttelse: dårlig hundelov

Og det er med at holde hundelortene væk, for som husejer er man erstatningsansvarlig, hvis en fodgænger falder i en hundelort på fortovet, fortæller Ricardo Krogh, jurist i brancheorganisationen Forsikring & Pension, til månedsmagasinet Samvirke.

"Hus- eller grundejeren skal sikre et rent fortov. Har man forsømt det, bliver man erstatningsansvarlig, hvis en fodgænger falder på fortovet ud for din grund", siger han.

Følelserne styrer
Selvom hundeejeren ikke skal samle lorten op, er det følelserne, der styrer, når så mange hundeejere alligevel er bevæbnede med hundeposer.

"Hundeejerne er begyndt at dele sig op i ordentlige hundeejere og dem, der har kamphund. Og når man er en ordentlig hundeejer, samler man hundelorten op", siger Klaus Kjøller, lektor i kommunikation ved Københavns Universitet, til Samvirke.

Kilde: Ritzau.

Læs også:
Øvelser med hunden i det gode vejr
Skyd ikke de omstrejfende hunde

Del