Hund nummer to – skal, skal ikke

Hunden er jo et flokdyr, så hvorfor ikke udvide flokken?

Det kan være, at du længes efter mere gang i huset, synes, at det er synd for den enlige hund, eller at du måske har avl for øje.

Læs også: Sådan siger du farvel til din hund

Så der kan være mange gode grunde til at overveje at anskaffe sig hund nummer to.

Den kedelige kombination er, hvis man anskaffer sig hund nummer to, fordi den første har svært ved at være alene hjemme. Det ender ofte med, at man så har to hunde med alene hjemme-problemer og et hjem, der slet ikke ligner det, man havde forestillet sig – og det var jo ikke lige det, der var meningen.

Læs også: Det nye Vi med Hund er færdigt og læseklart

De overvejelser, du bør gøre dig inden, er om du har tiden og overskuddet til to hunde. For naturligvis har de for det meste stor glæde og nytte af hinanden, men det kræver også en del af dig som ejer.

Samtidig er der også et økonomisk aspekt! Både fodermængden (alt efter race naturligvis), træning, dyrlægeregninger, forsikring, evt. trimning m.m. bliver fordoblet. Har familien planer om ferie uden hunde, kan det være et større projekt, jo flere hunde der er, alt efter pasningsmuligheder, hvis det eksempelvis handler om et ophold på en pension.

Dette er alt sammen tanker, du bør tage i betragtning, inden hjertet smelter over et nyt familiemedlem.

Fordele og ulemper

Der er helt klart fordele ved at have to hunde. De er jo flokdyr, så at se dem trives med en artsfælle er dejligt. Gåturen skal man jo alligevel på, så om der er én eller to hunde, gør ikke den store forskel. Tiden er naturligvis dobbelt op, når det handler om træning. De færreste steder arrangerer træningen for flere hunde ad gangen.

Det er sjældent en god ide at vælge jævnaldrene hunde af samme køn – det kan give nogle konflikter, man helst vil være foruden. Det samme gør sig gældende for kuldsøskende af samme køn. Så det med at snuppe to hvalpe med det samme kan ikke anbefales – ej heller pga. arbejdet, der ligger i det, og den lille rolle, du som ejer kommer til at spille i forhold til at have én hund alene til at starte med.

Det kan være fristende at tage to hvalpe, så har de jo hinanden. Og netop – de har hinanden … Så lydhørheden og tilknytningen til os vil ikke være lige så stor, som når man kun har en enkelt hund til at starte med.

Det bedste tidspunkt at få hund nummer to på er, når den første hund er over fire år gammel og dermed har overstået sin 'lømmelalder', er mentalt moden og er i stand til at lære de gode ting fra sig til den nye.

For der er ingen tvivl om, at den sidst ankomne hund vil kigge mest efter, hvad den store/første hund gør og efterligne den adfærd.

Jo bedre opdraget, og jo bedre et samarbejde, du har med den, des bedre vil det blive med hund nummer to også. Vær forberedt på, at du som ejer spiller en mindre rolle for hund nummer to, end du gjorde for nummer et (forudsat den var en alenehund).

Netop derfor er det bedst, at sådan noget som eksempelvis hjemkald fungerer allerede med den første hund. Oftest vil hund nummer to følge trop, når du kalder – måske mere reagerende på første hund end dit indkald, men det kan du så arbejde videre med ved enkeltvise gåture.

Neutral grund

Når den nye hund skal hjem, er det bedst at hundene mødes på neutral grund først, så nummer ét ikke føler, at den skal ind og forsvare sit territorium, så første møde dermed får en kedelig start.

Det optimale er naturligvis, at du sammen med din første hund har muligheden for at besøge stedet, hvor hvalpen er fra, og at de hver især kan få nogle duftindtryk på forhånd. Men hvis det ikke er en mulighed, så sørg for, at de har mødt hinanden på neutral grund, inden det nye familiemedlem træder ind i stuen.

Vær forberedt på, at der går noget tid, før den første hund har accepteret hund nummer to helt og holdent. Der kan sagtens være forbehold og reserverthed i starten, og det kan vare mellem 14 dage til fire måneder, før de nærmest er uadskillelige.

Når 'gennembruddet' kommer, er det jo en fantastisk fornøjelse blot at iagttage deres indbyrdes leg og kommunikation, så det gælder om at have god tid til at kigge på og nyde det.

Benyt endelig den første tid til at gå med dem hver for sig. Så får både den første hund nogle privilegier, og nummer to bliver mere opmærksom på dig, og der er mulighed for at træne hjemkald m.m. undervejs på gåturen.

Netop muligheden for at kunne lufte dem enkeltvis er vigtig at indlære fra starten. Det kan også handle om, at du vil gå til træning med dem hver for sig. Og det vil være rigtig ærgerligt, hvis det ikke bliver indlært, og man pludselig står med to hunde, som ikke kan være adskilt uden hylen og gøen.

Ikke for at putte malurt i bægeret, men der vil givetvis også være én af hundene, som skal herfra først, og dermed må den anden hund være alene – medmindre man allerede har garderet sig med en tredje hund inden …

Læs resten af artiklen i Vi med Hund nr. 02/2011, som kan købes i webshoppen.