Fra filmstjerne til straffefange

Reportage
Slædehunden Hugi fulgte sin næse – og blev arresteret. Sådan en oplevelse kan vist kun ske i USA, nærmere bestemt i Californien. Dansk-amerikanske Kathrina McElhinnie fik et chok, da hendes hund forsvandt.
Lad os lige møde Hugi, slædehund og syv år gammel. Her refererer han kort sine oplevelser i sommer:
- Her ligger jeg og nyder det. I et varmt køkken og med duften af oksesteg i næsen. Hvilket herligt hundeliv ... og pludselig kommer folk ind ad døren, stirrer på mig, prøver at lokke mig væk – og til sidst får jeg en løkke om halsen, bliver trukket af sted og ender i en fængselscelle!
- Hugi var forsvundet fra verandaen på mit hus, og selv om jeg kaldte på den, kom den ikke,fortæller Kathrina McElhinnie.
Hun er født af en dansk mor, der fandt lykken i Californien sammen med en amerikaner. Moderen døde for nogle år siden og efterlod sig fire børn, der stadig holder sammen og holder danske fødselsdage. Kathrina, der er ejendomsmægler, bor i et hus i et bakket område i Hermosa Beach, der er en del af Los Angeles.
Det var her Hugi kom på afveje. Kathrina begyndte at kigge efter hunden rundt om i gaderne, imens hun trykkede på hans bedste gummidyr, der peb og skreg. Hun ledte efter hunden i lang tid og overalt.
- Det var St. Patrick´s Day, irernes 'national-dag', hvor de drikker og fester – og laver masser af mad med store stege i ovnene, og maden kan lugtes vidt omkring, fortsætter Kathrina.
- Efter en halv time, imens jeg fortsat kaldte på Hugi, råbte en kvinde til mig fra et hus og spurgte, om jeg søgte en stor, hvid hund. Hun blev svaret på mine bønner. Men da jeg spurgte hende om Hugi, fortalte hun, at den var blevet arresteret af politiet i hendes køkken!
Hugi var gået ind igennem køkkendøren og havde lagt sig foran hendes ovn og var faldet i svime over lugten af den dejlige steg. Damen kunne ikke få den væk, trods mange forsøg. Så hun ringede til sidst til politiet, der stillede på adressen med hele tre betjente.
- De forsøgte på alle måder forgæves at lokke hunden udenfor, og til sidst besluttede de sig for at tilkalde hundefangeren. Så det næste, jeg fik at vide, var, at Hugi var anholdt og sat i fængsel! Jeg anede slet ikke, at der overhovedet eksisterede et hundefængsel, siger den forbløffede hundeejer.
Kathrina tog straks hen på politistationen, hvor hun fik at vide, at Hugi var indsat i en celle i et arresthus for hunde.
- Kan jeg venligst få min hund?, spurgte hun politiet, men fik et nej som svar.
Hugi skulle tilbringe natten i fængsel, og Kathrina ville få en bøde og skulle møde i retten på grund af sin bortløbne og nu indespærrede hund.
Læs resten af Hugis møde med lovens lange arm i Vi med Hund nummer 3/2011, som kan findes i webshoppen.
Se billederne:
Fantastisk ferie med de firbenede
Læs også:
Her er hundene i centrum




