Afstemning

Firbenet redningsmand

Hundeejer

Hunde er ikke kun bløde følgesvende. De kan også redde dit liv.

Hunden er, som vi ved, menneskets bedste ven. Bethe Bennet fra Arizona i USA har i hvert fald meget at takke sin miniature schnauzer Danny for, da hun uden ham måske ikke ville være i live i dag.


Bethe Bennet faldt i sit hjem på klinkegulvet og brækkede lårbenet. Faldet fik hende til at miste bevidstheden, og der var ikke andre til at hjælpe hende end Danny.

- Jeg var bange. Jeg troede virkelig, jeg skulle dø, fortæller Bethe Bennett til abcnews.com

Danny viste sig dog at være den rette hund til jobbet. Den lille hund slikkede hende i hovedet og puffede til hende til hun vågnede. Efter at være kommet til bevidsthed fik Bethe Bennet Danny til at puffe telefonen hen til sig og hente et stykke papir, hvor hendes naboers telefonnummer på. De havde nemlig en nøgle til hendes hus. Naboer og ambulance blev alarmeret, og Bethe Bennet er nu i bedring. Selvfølgelig med sin lille redningshund ved sin side.

Bethe Bennett har overtaget Danny fra sin nu afdøde mor, hvor han var service-hund, så Danny er ikke uvant med rollen som helte-hund.

- Jeg havde aldrig i mine vildeste drømme troet, at jeg ville være den, han var nødt til at redde. Han er min lille helt, siger hun om den lille schnauzer Danny.

Del