Et ganske særligt venskab
Hundeven
Det var en ren win-win-situation, da Charlotte Fergum en dag kom hjem med rottweileren Sille til sin søn Sebastian. Hunden hjælper nemlig Sebastian med hans skizofreni, og Sebastian har til gengæld givet Sille det trygge liv, som hun aldrig fik hos sin tidligere ejer. Mød et helt særligt vennepar.
Sebastian på 12 år er en rigtig dreng. Han elsker fodbold og spiller computerspillet FIFA med den unge drengs umiskendelige indlevelse, og yndlingsholdene FCK og Real Madrid tager jævnligt et opgør på skærmen hjemme i det lille rækkehus i Fredensborg.
Men nogle gange bliver fodboldspillerne virkelige for Sebastian, og han kan pludselig tro, at det, der sker i computerspillet, faktisk er virkelighed.
Sebastian lider nemlig af skizotypisk sindslidelse, som betyder, at han nogle gange kan have svært ved at skelne mellem virkelighed og fantasi.
Ifølge hans mor, Charlotte, er det dog en lidt atypisk form for lidelse, som lige præcis hendes søn har:
- Når man lider af skizotypisk sindslidelse, plejer man at være asocial, men det er Sebastian slet ikke. Her er det mere virkelighedssansen, der kan være problemer med, fortæller hun.
Sebastians medfødte lidelse gør, at han til daglig bor på behandlingshjemmet Stutgården, hvor han som alle andre børn går i skole og passer sine lektier. Han fik sygdommen konstateret som syvårig og har boet på behandlingshjemmet i nu fire år. Dog er skolen lidt anderledes end en normal folkeskole, uddyber Charlotte her.
- Der er selvfølgelig rigtig meget fokus på terapi, faktisk 24 timer i døgnet. Alt ligger i faste rammer for børnene. Fokus ligger jo på, at de skal få det bedre og lære at forstå, hvorfor de har det, som de har det.
- Ja, og det er faktisk terapien, som jeg mindst kan lide ved at være på Stutgården, supplerer Sebastian bestemt.
Sille holder ham rolig
Selv om den kønne 12-årige knægt ved, at psykologen hjælper ham rigtig meget, kan det nemlig stadig være svært at tale om følelser med en vildt fremmed.
- Psykologen spørger jo børnene ind til, hvordan de har det. Og når man har Sebastians sygdom, så er det rigtig svært at gå ind at mærke, hvorfor man bliver sur og ophidset, og hvorfor man har det, som man har det. Sebastian kan nemlig blive meget ophidset nogle gange. Men det går efterhånden bedre og bedre, ikke skat?”, spørger Charlotte sin søn og sender ham et kærligt blik fra sofaen ned til stuegulvet, hvor Sebastian ligger og hygger sig.
Der er nemlig sket rigtig fine fremskridt med Sebastians sygdom inden for det sidste år, og én af grundene findes netop nede på stuegulvet. For sammen med Sebastian ligger en dejlig, stor og blød rottweiler og putter sig ind til ham.
Hunden hedder Sille og har været en del af familien Fergums liv, siden Charlotte i marts 2010 besluttede sig for at købe hende.
- Vi ville rigtig gerne have hund igen, da vi før har haft det, men desværre var vi uheldige med den, vi havde før, som vi måtte af med igen. Vi har før oplevet, at Sebastian falder ned og bliver roligere sammen med en hund, så det ville vi gerne gøre for ham igen. Min mand og jeg fandt Sille på et internat, som annoncerede, at de havde to rottweilere, og da vi er glade for racen, tog vi ud og så på dem. Vi gik en tur med Sille, og selv om vi lagde mærke til, at hun var lidt tilbageholdende, gik det rigtig godt, så hun kom med os hjem samme dag. Sebastian blev selvfølgelig vildt glad, da han kom hjem og mødte Sille,” fortæller Charlotte med et smil, imens Sebastian giver Sille en godbid nede på gulvet.
Der kommer ikke mange lyde fra hunden, som blot logrer taknemmeligt med halen og kigger afventede på, om der mon kommer flere. Det er tydeligt for enhver, at de to har et helt særligt forhold.
Læs resten af den dejlige historie i Vi med Hund nummer 1/2011, som du kan finde på webshoppen.
