Et caribisk hundeparadis
Reportage
Hvalpen Bayard begyndte sit liv i en skraldespand. Nu hviler han i favnen på Paul, sin nye, unge ejer. Alle, der arbejder på hundeherberget på øen Saint Martin, har det samme mål – alle gadehunde i Caribien skal reddes.
På hundeherberget i den lille caribiske by Chevrise sidder 10-årige Paul i skyggen og leger med Bayard, en golden retriever-hvalp. Bare nogle få uger gammel blev Bayard fundet i en gammel skraldespand på stranden.
Nu er han blevet vaccineret og kastreret og er klar til at blive bortadopteret. Sympatien mellem hvalp og dreng er åbenbar – nu gælder det dog om, at drengen skal have overtalt resten af familien til at få hund …
Et hundeliv i Caribien er … et hundeliv
Den caribiske ø med de milelange, hvide sandstrande, vajende palmer og det evige solskin er for mange mennesker selve indbegrebet af paradis. Men for gadehunde er livet her alt andet end paradisisk.
I tusindtal af herreløse hunde lever på gaden og tvinges til at leve af affald. Da norske Ursula Oppikofer flyttede til Saint Martin i De Franske Antiller, besluttede hun sig for at gøre noget ved situationen og åbnede for seks år siden et herberg for hjemløse hunde i Chevrise.
I dag, hvor vi er på besøg, er det lørdag, og der er åbent hus for kommende hundeejere på herberget. Solen steger fra en skyfri himmel, luften dufter af hibiscusblomster, og det vrimler med nysgerrige besøgende. Lyden er en ren kakafoni af børn, som griner, hunde, som gør, og voksne, der forhører sig om vaccinering og om, hvorvidt den hvalp, som datteren har forelsket sig i, virkelig er stueren.
Phew, mor gav sig!
Efter en time, hvor familien hygger sig med hvalpen Banyard, giver Pauls mor sig til sidst, og det står klart, at hittehvalpen har fået sig et nyt og kærligt hjem.
- Jeg er så glad, siger Paul, mens den lille krabat kravler rundt i hans skød og slikker hans hænder. - Min familie skal hjælpe mig med at passe på hvalpen, for han er vores første hund.
Bayard og hans nye familie får en hundesnor, en madskål og nogle poser hundemad med hjem og vinker glade, da de går derfra.
De lokale skal omvendes
Flere og flere af Saint Martins beboere har præcis som Paul og hans familie fået et andet syn på gadehunde gennem det uddannelsesprogram, som Ursula og hendes team har sat i gang ved at rejse rundt og fortælle om herberget på øens skoler.
Det er i hvert Ursulas håb, at det nytter, når hun informerer skolebørn om, hvordan man skal passe på sit kæledyr på den bedste måde. Hun forsøger også at øge hundenes status blandt lokalbefolkningen.
- Oplysning er egentlig den allervigtigste del af vores arbejde og det eneste håb om at skabe en blivende forandring hos folk, siger Ursula, som startede hjælpeorganisationen i 2005.
Læs også:
Så er der et nyt blad på gaden
Først tirsdag vendte Laban og Baloo hjem
