Dyreværnet har ledige værelser

Dyrrlæge

Fortvivl ikke, hvis du ikke kan have din hund mere

Alle kan komme i den ulykkelige situation, at man må se sig om efter et nyt hjem til sin bedste, firbenede ven. Det er hårdt, og selvfølgelig er vores højeste ønske at finde det helt rigtige hjem, så vi er sikre på, at vores hund får det godt i sin nye familie.


På Dyreværnets internat i København er personalet uddannet til og har erfaring i at matche hunde med den helt rigtige familie. Internatet har lige nu ledige pladser til hunde og andre dyr, der leder efter et nyt og trygt hjem.

Den rigtige hund til den rigtige familie

Professionelle hundetrænere og adfærdsbehandlere vurderer hundene og interviewer familierne, der ønsker sig en hund, så hundene får de mest egnede hjem, og familien får en hund, der passer ind hos dem

- Det er meget vigtigt for os, at vi er sikre på, at adoptionen er til glæde for både hunden og de nye ejere. Vi har hunde i alle aldre og størrelser, og der er hele tiden nye hunde til adoption, siger Dyreværnets direktør Signe Sehested Lund.

Ingen hunde aflives

Dyreværnets internat har no kill-politik. Det betyder, at ingen dyr bliver aflivet, med mindre de er meget syge. Ellers finder foreningen hjem til alle dyr, der får ophold på internatet. Og det er mere end 1500 dyr hvert år – 600 af dem er hunde.

Dyreværnet har plads til mange hunde, så er du i den ulykkelige situation, at du ikke længere kan have din hund, så ring til Dyreværnet på 44 94 66 95 eller læs mere om internatet på www.dyrevaernet.dk.

Del

Array
Array