Afstemning

Dejligt motions-arrangement

Dreamstime

Motioner 2. oktober

DGI Agility sætter fokus på motion for hunde og deres ejere. Med ’Motioner med din hund – og DGI’ er der mulighed for en dejlig søndagstur.


Søndag den 2. oktober fra kl. 10 - 11 arrangerer DGI enten løbe- eller gåture for hunde og deres ejere. Der vil være dygtige instruktører, som sørger for at gøre turen til en spændende og lærerig oplevelse. De uddeler tips og tricks til, hvordan du holder din hund i god form, og svarer desuden på disse tre spørgsmål:

- Hvorfor er det vigtigt for dig og din hund at motionere?

- Hvordan kan du motionere med din hund?

- Hvad skal du være opmærksom på, når du motionerer med din hund?

Programmet:

Før løbe- eller gåturen påbegyndes vil der være en let opvarmning, hvor instruktørerne samtidigt vil fortælle dig om vigtige forhold i henhold til at motionere med sin hund.

Turen vil have en varighed af ca. 30 minutter og når turen når sin slutning vil der være lidt udstræk/afspænding. Herefter vil instruktørerne give lidt information om lokalforeningen og dennes tilbud.

Der er ingen tilmelding til eventen og det er gratis at deltage, så mød bare op og få en rigtig hyggelig dag i selskab med din hund samt andre glade hunde og hundeejere.

Du finder nærmeste motionshold her.

Del