Boss forsvandt bare

Boss

Bettinas mareridt

I snart tre måneder har denne nordjyske Alaskan Malamut været forsvundet, trods intensiv eftersøgning over hele landet.

Den 3. september ved halv otte tiden om morgenen skulle vise sig at blive et skæbnesvangert og begyndelsen på et mareridt for Bettina Petersen. Det var nemlig det tidspunkt, hvor hun så sin elskede Boss sidst.

Siden da har hun gjort alt, hvad der står i hendes magt, for at finde den store, seks-årige Alaskan Malamut igen. Han forsvandt fra Dannerhøj Flauenskjold i det østlige Vendsyssel, og siden har ingen se ham.

- Vi har gjort alt for at finde ham igen, men desværre uden resultat. Vi har oprette en gruppe på Facebook, der hedder Bossie efterlyses.

- Vi har kimet dyrepensionater ned, og spørger hele tiden politiet, om der er dukket noget op. Men forgæves. Så nu håber jeg, at Vi Med Hund’s hjemmeside kan hjælpe, siger Bettina.

Hun har også lavet flyers, der er sat op over hele landet. Bettina er buschauffør, og hendes kollegaer har hjulpet med at få efterlysningen spredt så meget som muligt.

- Det er jo nogle svære tanker, man får i sit hoved, når ens hund forsvinder. Er han blevet stjålet? Har han været ude for en ulykke? Er han blevet skudt? Hvad er der sket…?, siger hun.

Skulle nogen have set noget eller et spor, som kan være med til opklare, hvor den 60 kilo tunge og 90 cm høje malamut er blevet af, så kan man kontakte Bettina enten på ovenstående Facebook-side eller på mail: fnuggie2466@gmail.com.

- Boss er sød og venlig mod dem, han møder på sin vej. Han kan være sky, men han er ikke farlig, siger Bettina og håber, at Vi Med Hunds læsere kan hjælpe hende med at finde smukke Boss.

Del