Afstemning

Blåtungerne udvider

Chow Chow

Nyt samarbejde og magasin for chow chow-ejere

Den nystiftede organisation Nordiske Chow Chow Venner skal øge interessen og kendskabet til den centralasiatiske hund

Op gennem 90’erne vandt chow chow’en stor udbredelse i Danmark, og på et tidspunkt var der mere end 1200 registrerede ejere. Men i dag er medlemstallet den danske chow chow-klub faldet til omkring 500. Om mandefaldet er den direkte årsag, skal være usagt, men nu har en gruppe af ejere af den blåtungede, centralasiatiske hund fundet sammen på tværs af de nordiske grænser og stiftet organisationen Nordiske Chow Chow Venner.

- Vi har længe følt, at der var behov for at en ny måde – et nyt sted – hvor vi kunne mødes og dele interessen for vores hunde, siger Torben Lange-Pedersen, der er præsident for Nordiske Chow Chow Venner.

- NCCV vil være meget aktive på internettet, blandt andet på Facebook, hvor vi vil give vores medlemmer mulighed for at træffes under uforpligtende former og på tværs af landegrænser.

- Vi skal hverken lave stambøger eller afholde udstillinger. Vi opfordrer derfor også vores medlemmer, til at være aktive i de nationale klubber. Det er jo her racens tarv varetages, pointerer Torben Lange-Pedersen, og fortsætter: - Vi vil bare give andre chow chow interesserede et tilbud, hvor de aktivt vælger at skabe dialog med andre chow chow interesserede på grundlag af fælles værdier og sociale normer.

Et af den nye organisations vægtigste initiativer er etableringen af et ny magasin, ”Blue Tongues”, der skal udkomme fire gange årligt – første gang til november. Medlemmer vil automatisk få bladet, men også ikke-organiserede vil få mulighed for at abonnere.

Du kan læse mere på den nye hjemmeside www.nccv.dk, eller klikke dig videre til organisationens Facebook-side.

Del

Array
Array