Afstemning

Bianca var en stor udfordring

  • Anne Kejser
  • Anne Kejser
Forrige knap 01|02 Næse knap

Skuespiller Anne Kejser:

Skuespilleren Anne Kejser og hendes kæreste, Maria, valgte at få en hund gennem foreningen Græske Hunde. Det viste sig at blive en stor udfordring, men i dag ville de ikke undvære Bianca for noget som helst andet i verden.


Skønne Anne Kejser blev et velkendt ansigt, da hun for nogle år siden sammen med to andre 'slemme piger' tog fusen på rigtig mange uvidende mennesker i skjult-kamera-programmet 'Slemme, slemme piger' på TV2 Zulu.

I 2010 blev hun for alvor landskendt på tv-kanalen via sin deltagelse i 'Vild med dans'. Desværre kom hun ikke med i finalen, men fik til gengæld en velfortjent pause fra sit hektiske showbiz-liv og tid til at nyde sin lille familie bestående af hunden Bianca og kæresten Maria.

Både Anne og Maria har altid været glade for dyr, og da Maria begyndte at tale om, at hun gerne ville have et kæledyr, var det noget af en stor beslutning. Maria insisterede og var efterhånden villig til at stille sig tilfreds med en skildpadde eller nogle fisk.

- Egentlig var det Maria, der meget gerne ville have et kæledyr. Jeg var ikke helt sikker på, om jeg ville have en hund på daværende tidspunkt, da det jo er et stort ansvar. Men hvis det endelig skulle være, var en hund helt sikkert min første prioritet.

Var større i virkeligheden

Efter en søgning på websiden www.graeskehunde.dk, en dansk forening for herreløse græske hunde, faldt de to piger pladask for hvalpen Bianca. En lille hvid sag med fluffy pels og ét øje. Da de var blevet godkendt som adoptivfamilie af foreningen, blev dagene talt til den dag, hvor den lille hvalp skulle hentes i Kastrup Lufthavn. Men overraskelsen var stor, da de mødte op for at hente deres firbenede ven.

- Da vi hentede hende i lufthavnen, var hun jo blevet et halvt år gammel og lammeuldspelsen var væk og erstattet af glat pels. Hun var meget større end på billedet, som vi havde valgt hende ud fra, så vi kunne slet ikke genkende hende. Det eneste, der kendetegnede hende, var det ene øje, som manglede.

Blev mere modig

Bianca kom selvfølgelig med hjem, men med tiden viste hunden sig at være meget bange og usikker. Hun var blandt andet bange for vand og lukkede rum.

- Stille og roligt fik vi forsikret hende om, at vi kun ville hende det bedste i hele verden, og at hun kunne stole på os. Hun blev langsomt mere modig, og i dag er hun en glad, hengiven, tillidsfuld og taknemmelig 'frem i verden'-hund.

Når jeg ser på Bianca nu, er jeg så lykkelig for, at nogen fandt hende på gaden og reddede hendes liv, og jeg er taknemmelig for, at vi fik lov til at adoptere lige netop hende. Jeg kan næsten ikke bære tanken om, at hun kunne være endt som en af de hunde, der enten var blevet tæsket eller sultet ihjel. Dem er der desværre alt for mange af dernede. Men nu er der heldigvis én mindre, der skal lide den skæbne.

Du kan læse hele interviewet med Anne Kejser i Vi med Hund nr. 3, som kan købes i shoppen.

Del

Your comment
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.
Kommentarer