Afstemning

Bekymret hundeejer råber vagt i gevær

Hundetyv

OBS på hundetyve

Vi med Hund har modtaget et brev fra en bekymret hundeelsker og – ejer.


OPRÅB til hundeejere!!!

Lad nu være med at sætte jeres hunde udenfor butikkerne. Lad nu være med at lade jeres hunde være uden opsyn - I gør det alt for nemt for hundetyve.

Vi skal passe på vores hunde, gøre det sværere for hundetyve, så husk altid, at have jeres hunde under opsyn, også i haven. Lad være med at fortælle folk, hvornår I er hjemme og ikke er, når I har annoncer diverse steder - det gør det nemt for tyvene at komme og hente hvalpe/hunde. Fortæl eventuelt, at I ikke lige har tid, da I får gæster eller lignende, og at der er faste tider afsat til, at folk kan komme og se på jeres hvalpe eller hund.

Det er alt for nemt at stjæle hunde i dagens Danmark, for folk gør det nemt. Jeg oplever næsten hver dag, at folk sætter deres hunde uden for en butik eller lader dem løbe frit, især ude på landet. Desværre findes der svage sjæle alle steder, så hellere gå en tur med hunden enten før man har handlet, eller bagefter.

Så en bøn til hundeejere: pas nu godt på jeres hunde, store som små, der er ingen garanti for, at selv om jeres hund er af en stor race, at det ikke sker, for man hører om både rottweilere og andre store hunde, som bliver stjålet. Det er heller ingen garanti at jeres hund er en blanding, disse tyve er ligeglade.

Og hvad der sker med de stjålne hunde, kan man kun gætte sig til - og ikke for at skræmme folk, men stjålne hunde bliver ikke kun stjålet for at blive solgt videre, men også som bait (lokkemad) i træning af hunde til hundekampe.

Håber bare, at nogen høre efter, så vi kan gøre det endnu sværere for hundetyvene…

Med venlig hilsen

Karoline Lundstrøm

www.hundogejer.dk

Del