Advokat: køb af syg hvalp

Hej Henrik Holm

Vi har været så uheldige at købe en westie-hvalp, otte uger gammel, som viste sig at være alvorligt syg.

Læs også: Brevkasse: trimning af hundens pels

Vi måtte tre måneder efter købet (i lørdags) aflive den, da den var døende af en alvorlig nyrelidelse.

Blodprøven viste to og en halv gange for høj hæmatokritværdi og kraftig anæmi.

Læs også: Brevkasse: Er kastrering nødvendig?

Urinprøven viste ukoncentreret urin til trods for, at den var dehydreret.

Sælgeren er meget afvisende med hensyn til erstatning. Den har kostet os 11.000 kr. plus dyrlægeregninger. Hvad gør vi?

Sørgmodig hilsen fra Astrid

Kære Astrid

Det var dog en trist og sørgelig oplevelse, I har været ude for.

Du skriver ikke, om hunden er købt privat eller hos en kennel, og om der foreligger en købekontrakt.

Endvidere har det stor betydning, om hunden allerede var syg, da I fik den, eller om sygdommen først er pådraget og indtrådt efter, at hunden blev leveret til jer.

Sygdommen kan også være arveligt betinget, men dette kan jeres dyrlæge utvivlsomt hjælpe med at afklare.

Såfremt hunden havde sygdommen i sig allerede ved leveringen, kalder man det en "oprindelig mangel" ved hunden, som efter reglerne i købeloven medfører ret til at hæve handlen eller få et forholdsmæssigt nedslag.

I forbrugerkøb, hvor sælger er professionel, kan man tillige kræve omlevering, hvis dette er muligt eller udbedring (dvs. dyrlægebehandling), hvis dette kan ske inden for rimelige omkostninger.

I jeres tilfælde tyder det dog på, at hunden har været sygdomsramt allerede ved købets indgåelse, samt at sygdommen var livstruende og uden mulighed for helbredelse.

Manglen var således væsentlig, og I har derfor krav på fuld tilbagebetaling af købesummen på de 11.000 kr.

Om I tillige kan kræve erstatning for jeres omkostninger til dyrlægeassistance beror på en nærmere vurdering af omstændighederne samt omfanget og nødvendigheden af disse.

Enten vurderet efter dansk rets almindelige erstatningsregler, købelovens generelle regler ved private køb eller reglerne om erstatning særligt for forbrugerkøb.

Vil sælger ikke tilbagebetale købesummen, kan du, såfremt hunden er købt på en professionel kennel, indgive en klage til forbrugerklagenævnet (forbrug.dk), som kan vurdere sagen. Det koster et mindre gebyr.

Er hunden købt privat, skal sagen indgives til de almindelige domstole, hvilket er mere besværligt og noget dyrere.

Undersøg i denne forbindelse, om I har dækning til retshjælp i jeres hundeansvarsforsikring eller indboforsikring.

Held og lykke og venlig hilsen

Henrik Holm

Læs også:
Brevkasse: min labradors pels
Brevkasse: hvalp slikker på tøj

Del

Array
Array