Storebælts-broen lukkede lige for næsen af Rene: Ærgerligt!

Som den absolut sidste nåede vognmand Rene Bülow lige akkurat ikke at komme med over, inden de røde advarselslamper, kort efter klokken 14, begyndte at blinke på Fyns-siden af Storebæltsbroen. 

- Jeg kommer kørende, da jeg pludselig ser, at lamperne begynder at blinke rødt og så tænker jeg, at jeg nok hellere måtte standse. Men jeg må da indrømme, at jeg lige i et kort sekund overvejede om jeg bare skulle smutte med over, siger den selvstændige vognmand, der som den første er kørt af den sidste motorvejsafkørsel inden broen. 

Her er han nu en af de danskere, der holder på afkørselsrampen, og forsøger at beslutte, hvilken kurs, han nu skal sætte, idet der ikke er udsigt til at broen åbner foreløbigt. 

- Jeg ved ikke, hvad jeg gør. Jeg er kørt helt fra Padborg med nogle varer, som skulle have været til Sverige. Så det tyder på, at jeg i hvert fald nok får en ekstra arbejdsdag på grund af det her. Og det være jeg først kommer hjem til min familie lørdag. Så det er da temmeligt ærgerligt. 

 Rene og andre danskere, må formentlig væbne sig med tålmodighed, da stormen, som er døbt 'Bodil' ser ud til at hærge landet adskillige timer endnu.


 

Læs også: