Efter flere ugers fravær kan danskerne nu endelig strække hænderne i vejret, finde bikinien og shortsene frem og juble over, at sommeren er tilbage.

To højtryk vil nemlig de kommende dage levere masser af ægte sommervarme med over 25 grader og enkelte steder helt op til 30 grader, lyder meldingen fra DMI.

»Danskerne kan godt forberede sig på rigtig sommervejr. Allerede fra mandag morgen vil der være skyfrit i hele landet, og sådan forsætter det langt de fleste steder med temperaturer mellem 20 og 25 grader,« siger vagthavende, Klaus Larsen, fra DMI.

Læs også:

Varmest bliver det mandag i Sønderjylland, hvor man kan opleve op mod 27 grader, mens det tirsdag bliver den østlige del af landet, der for alvor vil mærke dansk sol og sommer.

»Her kan der flere steder blive op mod 30 grader, mens der i den nord-vestlige del af landet vil være mere skyet og med nogen regn,« siger Klaus Larsen.

At sommervarmen er tilbage skyldes, ifølge Klaus Larsen, at vinden er drejet om i sydøst, hvor Danmark tidligere har været fanget i 'vestenvindsbæltet.' Det bringer nu den varme luft op til Danmark, og hele ugen ser det derfor ud til, at man godt kan finde badetøjet frem og nyde de høje temperaturer - dog med et enkelt afbræk tirsdag.

Læs også:

»Tirsdag kommer der en front indover og giver regn, men når de har bevæget sig østover, bliver det igen pænt vejr med omkring 25-27 grader henover weekenden,« siger Klaus Larsen.

Læs også:

Se på kortene herunder, hvordan varmen vil fordele sig mandag og tirsdag:

Sådan vil varmen fordele sig mandag d. 3. august 2015
Sådan vil varmen fordele sig mandag d. 3. august 2015 Foto: DMI
Vis mere

Sådan vil varmen fordele sig mandag d. 4. august
Sådan vil varmen fordele sig mandag d. 4. august Foto: DMI
Vis mere