Søndag var landet af flere omgange ramt af skybrud, torden og lynnedslag.

Hvis du synes, det buldrede og bragede i løbet af søndagen, så er det ikke underligt.

For DMI oplyser mandag, at der blev registret over 21.000 lynnedslag i løbet af den sidste weekenddag.

»Vi kan ikke sige, det er normalt, men det er ikke uset. Og det ser også voldsomt ud. Det er ikke hvert år, at vi får så mange lynnedslag, men det sker med jævne mellemrum,« siger Bjarne Sivertsen fra DMI til BT.

Du kan se, hvor de mange lynnedslag ramte, her. Og det fremgår tydeligt, at der ikke var mange dele af landet, som slap for lyn og torden.

Her kan du set kortet fra DMI, der er en oversigt over registrerede lynnedslag søndag.
Her kan du set kortet fra DMI, der er en oversigt over registrerede lynnedslag søndag. Foto: DMI
Vis mere

Bjarne Sivertsen mindes dog et enkelt uvejr, der slår søndagens med flere længder.

»I 2002 havde vi et kæmpe uvejr. Der røg tallet af lynnedslag op på over 100.000 i løbet af 24 timer,« siger han.

Har du taget billeder af uvejret i går? Så send dine bedste til os på 1929@bt.dk.