Det var, som blev der tændt for en kontakt. Og så stod det ellers ned i deciderede stænger. regnstænger.

Sådan oplevede de fleste af os nok det voldsomme regnskyl, der natten til søndag ramte stort set hele landet. Regnskyl der var så kraftige, at de var på kanten til skybrud.

Men især ét sted i landet var stængerne tykkere end i alle andre.

»Langt de fleste steder har vi målt omkring 13-14 mm nedbør på en halv time. For at kunne kalde det et skybrud, skal nedbørsintensiteten være på 15 mm eller derover.

Og det er har vi kun målt ét enkelt sted, nemlig i Svendborg,« siger vagthavende på DMI, Mogens Rønnebæk, som lover lidt bedre vejr senere på søndagen.

»Vejrmæssigt vil jeg sige, at søndagen bliver noget kaotisk, for hen på aftenen kommer der en koldfront ind fra vest med kraftig vind også, og det vil give noget af et skifte i temperaturerne. I aften kan der komme kraftig med torden. Det ser ud til, at den sydlige halvdel af landet igen bliver ramt.«

Men selvom regnen ikke forsvinder helt i hele landet, vil hele den sydøstlige del i løbet af formmidagen få en del lummervarme med temperaturer på op til 23-28 grader,« siger Mogens Rønnebæk.

Resten af landet må til gengæld affinde sig med 18-23 grader med stedvis regn.