Har du billeder eller video af uvejret? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Søndagens regn har endnu ikke taget gejsten fra spejderne i Sønderborg. En ægte spejder er nemlig altid beredt. Det kan fotograf Lars Blomgren Andersen rapportere fra Spejdernes Lejr ved Sønderborg, hvor knap 40.000 danske spejdere den næste uge er samlet.

»De har en eminent evne til altid at være beredte. Og hvis de ikke er, så finder de bare det gode humør frem. Det er noget de kan,« siger fotografen, der som en af de eneste på pladsen ikke selv er spejder.

Lidt regnvejr slukker ikke lysten til lejrbål. Foto: Lars Blomgren Andersen
Lidt regnvejr slukker ikke lysten til lejrbål. Foto: Lars Blomgren Andersen Foto: Lars Blomgren Andersen
Vis mere

I røg og damp bliver bålene tændt. Nogle udnyttede endda søndagens skybrud til en omgang vandkrig.

»Det er jo spejdere, så de tog regnvejret med og lavede lidt sjov og ballade,« siger han fra pladsen, der lige nu damper i solen efter regnskyllet.

En ægte spejder er beredt. Også på regnvejr. Foto: Lars Blomgren Andersen
En ægte spejder er beredt. Også på regnvejr. Foto: Lars Blomgren Andersen Foto: Lars Blomgren Andersen
Vis mere

Mere dramatisk ser det dog ud et andet sted på pladsen, hvor en cykel og et par gummistøvler er placeret på hovedet midt i et vandhul.

Vidste man ikke bedre, kun man fristet til at tro, at en spejder havde taget den lige på snotten i vandhullet. Men heldigvis er der kun tale om en form for skulptur, fortæller Lars Blomgren Andersen.

»Der lever en sjælden salamander i netop det vandhul, så derfor er cyklen og gummistøvlerne blevet placeret, så folk kører uden om,« siger han.

Regnen væltede ned over Spejdernes Lejr. Foto: Christian Bloch Hansen
Regnen væltede ned over Spejdernes Lejr. Foto: Christian Bloch Hansen Foto: Christian Bloch Hansen
Vis mere

Lidt bekymret er Lars Blomgren Andersen nu for de spejdere, som har valgt at overnatte i de gamle orange spidstelte.

»Jeg tror ikke, der er helt så tørre mere. Men de fleste har jo heldigvis nyere telte og udstyr til at modstå regnen,« siger han.

De gamle, orange spidstelte får lov at stå din prøve i regnvejret. Foto: Christian Bloch Hansen
De gamle, orange spidstelte får lov at stå din prøve i regnvejret. Foto: Christian Bloch Hansen Foto: Christian Bloch Hansen
Vis mere

Og det er måske sådan, at man er ægte spejder-beredt.

Søndag aften bliver Spejdernes lejr åbnet med et stort fælles lejrbål. Og skulle regnen vende tilbage, så finder de 40.000 spejdere helt sikkert en løsning på det.