Tørke og oversvømmelse vil ramme store dele af verden, vurderer flere af verdens største meteorologiske institutter. Det ekstreme vejrfænomen er kendt som El Niño og kan få enorme økonomiske konsekvenser.

Stillehavet har en temperatur, som får tre af verdens store meteorologiske institutter til at forudse en El Niño, skriver CNN. USA's nationale ocean og atmosfæriske administration, Japans meteorologiske institut og det australske meteorologiske bureau mener, vandet langs Sysamerikas vestkyst er så varmt, at vejrfænomenet allerede vil ramme i år.

El Niños opstår med mellem to og syv års mellemrum og der er stor forskel på styrken af dem. Tidligere har El Niños været skyld i ekstreme oversvømmelser i Mexico, jordskred i Californien og ødelagt afgrøder i store dele af Asien. Indien har også været hårdt ramt, her er store dele af produktionen af ris, hvede og bomuld blevet udslettet og har haft så store økonomiske konsekvenser for landet, at det har ført til inflation.

Navnet El Niño er spansk og betyder ’drengebarn’, som refererer til jesusbarnet, fordi fænomenet ofte starter omkring juletid.

Foto: Sigit Pamungkas
Vis mere

En af de værste og mest alvorlige El Niños vi har oplevet, var i 1997 til 1998, den anslås at have forårsaget tab på mellem 10 og 25 milliarder dollars alene i USA.

El Niño har i særdeleshed en effekt på vejret i lande som grænser op i mod det tropiske Stillehav. Blandt andet falder der kraftige nedbør, der kan føre til oversvømmelse, langs Sydamerikas vestkyst, mnens Filippinerne, Indonesien og Australien oplever tørke.

Når en El Niño er aller værst, går det netop ud over dyrkelsen af afgrøder, som vil betyde kæmpe tab i produktionen, ligesom det vil presse prisen op på råvarerne i hele verden, for eksempel ris- og sukkerproduktion.

Der er også noget der tyder på, at vejrændringerne kan øge risikoen for visse sygdomme, især dem vi smittes af gennem myg.

Heldigvis findes der også mildere El Niños. Meteorologerne ved endnu ikke, hvor hårdt denne El Niño vil ramme verden.

»På dette tidspunkt er der stor usikkerhed om, hvor kraftig denne begivenhed vil blive,« udtalte USA's nationale ocean og atmosfæriske administration i sidste måned til CNN.

Foto: EITAN ABRAMOVICH
Vis mere

Advarsler har dog været mere insisterende fra det australske meteorologiske bureau:

»Dette er en seriøs El Niño effekt, ikke en svag,« sagde David Jones, leder af klima overvågning, i sidste uge og fortsatte:

»Der er altid en lille smule tvivl, når det kommer til prognoser, men på tværs af modeller ser det i helhed ud som om, at dette vil blive en ganske betydelig El Niño.«