Torsdag morgen vil flere danskere vågne op til, at der sne mange steder rundt landet. Det vil føre til risiko for sne-glatte veje i store dele af landet.

Onsdag var præget af flere uheld og store kødannelser på grund af glatte, hvide veje. Natten til torsdag har det sneet i store dele af landet. Det er kun i de sydlige regioner, at man har sluppet for sne i løbet af natten. Hos DMI oplyser man, at bilister på vejene også i dag - torsdag - skal køre forsigtigt.

»Man er selvfølgeligt ude at salte i øjeblikket, og der er risiko for sne-glatte veje. Det gælder i stort set hele landet,« siger vagthavende hos DMI Michael Skelbæk til BT.

Her er DMis observationer af glatte veje torsdag morgen.
Her er DMis observationer af glatte veje torsdag morgen.
Vis mere

Han oplyser, at kulden vil aftage en smule, men i størstedelen af landet vil temperaturen ligge på omkring nulpunktet.

»Det vil være skyet og holde tørt de fleste steder, og hvis man virkelig skal være optimistisk, så kan man måske se lidt sol i Sønderjylland,« siger han.

Foreløbigt tyder DMis prognoser ikke på, at der vil falde mere sne torsdag.

Som du selv kan se på kortet forneden, så vil der være risiko for rimglatte veje her til morgen.