____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>DMI advarer om forhøjede vandstande i forbindelse med stormen. Allerede nu er vestjyderne ramt af forhøjede vandstande. Men de har ikke oplevet det værste endnu, melder DMI på deres hjemmeside.

- Ved højvandet sidst på eftermiddagen og tidligt i aften ventes en vandstand på ca. 3,50 m ved Esbjerg og Havneby, og ca. 4,00 ved Vidå over normal vandstand. Ved Hvide Sande og Thorsminde ventes 2,00 til 2,50m over normal vandstand, skriver DMI.

Sydjyllands politi melder på Twitter, at Esbjerg Havn er afspærret. Samtidig er 25 biler fjernet fra havnen.

Også andre steder i landet vil stormen Bodil være skyld i, at danskerne må tage gummistøvler på, hvis de befinder sig tæt ved kysten.

- Fredag morgen ventes vandstanden ved kysterne fra sydlige Kattegat og ned til den nordlige del af Fyn, samt den nordlige del af Øresund at stige til typisk 1,20 til 1,50 m over normal vandstand. Senere på fredagen kan vandstanden i de nordvendte fjorde, Odense fjord, Isefjorden og Roskilde fjord nå op mellem 1,40 og 1,80 meter over normal vandstand, skriver DMI.