Søndag bliver en kold, men flot dag - rent vejrmæssigt.

Her kommer vi i størstedelen af landet nemlig til at opleve rigeligt med sol.

Det fortæller vagthavende Mogens Rønnebæk hos DMI til BT.

»Overordnet set bliver det en flot dag med masser af solskin. Der kommer til at hænge skyer over Sjælland, Fyn, Lolland-Falster og Bornholm. De forsvinder på øerne, men Bornholm kommer de til at trækkes med skyer,« siger meteorologen.

Han fortæller, at bygerne kommer til at producere lidt sne. På Fyn, Lolland-Falster og Sjælland vil der dog kun være tale om snedrys.

»Det er på Bornholm, hvor der vil være mest sne. Men det kommer i byger, så det kan være meget forskelligt, hvor meget der falder. Men der er nok højst tale om et par centimeter,« siger han.

Lørdag faldt der dog lidt mere sne i de vestlige egne.

Og TV 2 Vejret skriver, at området ved Viborg, Skive Stoholm, Karup og Ikast har fået en pæn omgang sne. Eksempelvis er der rapporteret om op til 10 centimeter sne i Ikast søndag morgen.

Det kolde vejr har også medført, at DMI advarer om glatte veje søndag morgen. Så, hvis du skal ud i trafikken, skal du køre forsigtigt.

Sne i Viborg lørdag d. 14 januar 2017. (Foto: Morten Dueholm)
Sne i Viborg lørdag d. 14 januar 2017. (Foto: Morten Dueholm) Foto: Morten Dueholm
Vis mere