____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Mandag morgen lå tågen som en dyne over flere danske motorveje.

Det resulterede i en lang række uheld med livsfarlige kvæstelser til følge. Tågen var annonceret af TV2-vejret søndag aften, mens Danmarks Meteorologiske institut, DMI, fejlvurderede tågen og undlod at advare danskerne om den livsfarlige tåge.

Vagtchef ved DMI, Thyge Rasmussen, hvorfor sendte i ikke et varsel ud?

- Det burde der også have været. Jeg kan kun sige, at det er en fejl, at det ikke er blevet varslet, siger vagtchef ved DMI, Thyge Rasmussen. 

Hvad er der gået galt hos jer?


- Det, der plejer at være et problem, er, at vi har et varslings-kriterie, der siger, at sigtbarheden skal være under 100 meter. Det kan være svært at vurdere, hvor tæt tåge bliver. Det har så været vurderingen, at det blev tågen formentlig ikke. Vi var godt klar over, at der ville blive tåget mange steder, men at det skulle blive så tæt kom desværre lidt bag på os, siger vagtchefen.

Hvordan kan TV2-Vejret vurdere, at tågen vil være farlig, mens i ikke vurderer det?


- Det er svært at sige, hvad der er sket. Der har været nogen på arbejde, der har taget en vurdering af, om det var nødvendigt at sende en varsel ud. Jeg kan kun sige, at der burde have været sendt en varsel ud. Længere er den ikke, siger han.

Hvad vil i gøre en anden gang?

- En anden gang bør vi gå anderledes frem. Det skal varsles, og det er en fejl, at det ikke er blevet det. Det bør ikke blive overset en anden gang, siger Thyge Rasmussen.

Vil i en anden gang sende et varsel ud, selvom i ikke er sikre på, det bliver under 100 meters sigtbarhed?

- Ja, det vil være konsekvensen. En anden gang vil vi være mere forsigtige og sende et varsel ud, siger vagtchefen.

Tæt tåge var mandag morgen og formiddag skyld i stribevis af uheld på den Nordjyske Motorvej E45. Bilisterne kørte for stærkt, for tæt og alt for mange havde ikke lys på, forlyder det. Politiet anslår, at op mod 30 bilister i løbet af få timer kørte galt i det østjyske. I morgentimerne fik Østjyllands Politi meldinger om mindst ni uheld, og mange andre små-uheld blev ikke meldt til politiet.

Søndag aften var tæt tåg årsagen til tre alvorlige uheld på E45 ved Gedved ved Horsens. 29 biler var indblandet i i alt tre ulykker. 11 mennesker blev kørt til sygehuset med kvæstelser. Af dem er to, en 52-årig kvinde og en 20-årig mand, i livsfare