Det voldsomme vejr, som i de seneste dage har været over det danske land, skaber torsdag morgen trafikale problemer flere steder i landet.

Således fraråder Vejdirektoratets vindfølsomme køretøjer at passere Øresundsbroen frem til klokken 08.00 på grund af den kraftige blæst, der har været onsdag, natten til torsdag og torsdag morgen.

'På E20 Øresundsbroen frarådes kørsel med vindfølsomme køretøjer frem til kl. 08:00 #dktrafikinfo.'

Også de danske motorveje er ramt af det regnfulde sommervejr. De mange timers regn onsdag har ifølge Vestegnens Politi resulteret i, at der på M3 ved frakørsel Hillerødmotorvejen ligger vand på vejen ved midterrabatten.

Derfor opfordrer de bilisterne til at køre forsigtigt, hvis man befinder sig på den strækning.

'M3 sydgående v/frakørsel Hillerødmotorvejen: Vand på vejen v/midterrabat. Kør forsigtigt og hold afstand. #politidk.'

I den anden ende af landet er det ligeledes den kraftige vind, der har været på spil. Ifølge Sydjyllands Politi ligger der adskillige nedfaldne grene i området. Og det kan give problemer for morgencyklisterne, lyder det.

'Blæsten gav onsdag aften & nat ikke de store problemer. Til gengæld kan nedfaldsgrene give udfordringer for morgencyklisterne,' lyder det i et tweet, mens man

Ifølge DMI vil der i løbet af torsdagen fortsat være en del byger. Torsdag eftermiddag kan man være heldig nogen steder i landet, at solen kigger frem, men torsdag aften skulle der igen komme regn fra sydvest, lyder det.