Canadiske forskere har fundet den biokemiske faktor, der påvirker myrers DNA og dermed deres størrelse. Det lykkedes at bruge den til at lave kæmpestore myrer.
Selvom arbejdsmyrerne i et myrebo allesammen er søstre og genetisk identiske, har de meget forskellig kropstørrelse: De arbejdsmyrer, der beskytter myreboet mod fjender, er dobbelt så store som dem, der passer børn og leder efter mad.
Nu har forskere fra det højtestimerede McGill University i Canada fundet den biokemiske faktor, der påvirker arbejdsmyrernes dna og derved deres størrelse.
Det skriver Videnskab.dk.
»Disse forskere har taget de sidste fremskridt inden for feltet og bragt det endnu videre,« siger lektor i entomologi Andrew Suarez fra universitetet i Illinois, USA.
Forskerne gav den såkaldte tømrermyre fra Florida (Camponotus floridanus) en dosis med stoffer, der er kendt for enten at fremme eller lægge låg på visse gener – en proces kaldet methylering.
På den måde fik de lavet nogle kæmpemyrer og vist, at det er sociale og biokemiske faktorer, der styrer arbejdsmyrernes kropsstørrelse.
Læs også hos Videnskab.dk: Se flot animation af kæmpe vikingetidsbeboelse
Methylering, der tænder og slukker for gener, afhænger nemlig af udefrakommende faktorer som for eksempel, hvad arbejdsmyrerne fik at spise som små, og hvordan de blev passet.
»Denne opdagelse giver os en bedre forståelse af, hvordan miljø påvirker gener og på den måde skaber diversitet,« siger Andew Suarez.
Det er et vigtigt skridt for bedre at forstå epigenetikken, hvordan miljø og arv spiller sammen. Og nu har forskerteamet tænk sig at undersøge, om det er de samme mekanismer, der også styrer arbejdsmyrernes adfærd og personlighed.
Andre artikler hos Videnskab.dk:
Svamp forvandler myrer til zombier: Kender forskel på myre-hjerner
Forsker: Sådan overlever du zombie-epidemien
Forhistorisk havmonster havde aparte krop
