I en fjern, fjern galakse lyder måske som noget fra ’Star Wars’, men lige nu passer udtrykket meget godt på, hvad et hold astronomer har fundet ud af om radiobølger fra det ydre rum.
For astronomerne har nemlig undersøgt bølgerne, som kaldes for radioglimt. Det skriver National Geographic og det videnskabelige tidsskrift Nature.
Glimtene er udbrud af radiobølger, der blitzer i blot tusindedele af et sekund. Astronomerne har kun kendt til fænomenet i det seneste årti, men har siden opdagelsen scannet rummet gennem et globalt netværk af teleskoper i håbet om at finde ud af, hvad der er skyld i glimtene, og hvor de kommer fra.
Onsdag offentliggjorde astronomholdet så, at de endelig havde fundet en kilde til et radioglimt - en dværggalakse milliarder af lysår væk, som har fået navnet FRB 121102.
Opdagelsen skete, fordi forskerholdet tilfældigvis fandt et gentagelsesmønster i radioglimt på himlen. Det var ny viden i forhold til tidligere, hvor man kun havde overværet glimtene som tilfældigt opståede fænomener, der ikke havde noget særligt mønster.
Fordi glimtene er så hurtige, har det været yderligere svært at monitorere dem. Faktisk har forskere slet ikke så stort overblik over aktiviteter i himmelrummet, som de fleste tror, forklarer astronom på projektet Shami Chatterjee til National Geographic.
Ifølge ham har forskere kun overvågning på en ret lille del af himlen af gangen i det givne øjeblik et glimt opstår. Det var derfor ret heldigt, at de opdagede, at FRB 121101 gentagne gange udsendte radioglimt.
Forskerne kan endnu ikke sige noget om, hvilket specifikt himmellegeme i galaksen, der konkret er skyld i glimtene.
De ved, at galaksen har et stort sort hul i midten, som kan være kilden, fordi den enorme tyngdekraft trækker i alt i nærheden og får det i bevægelse med næsten lysets hastighed. Andre bud er, at der er tale om stjerneskælv, hvor magnetfeltet på stjernen pludselig rykker sig.
Men der er ingen bud, der endnu er sikre eller bedre end andre på nuværende tidspunkt, forklarer Chatterjee. Faktisk adskiller signalerne fra FRB121101 sig så meget i mønstret, at astronomerne lige nu ikke engang vil udelukke, at der kan være tale om et helt anderledes fænomen end radioglimt.
Uanset hvad kan opdagelsen af dværggalaksen og glimtene være med til at gøre astronomerne klogere på rummets udvikling og evolution. Fordi dværggalaksen ligger så mange lysår væk, observerer de i princippet ting, der er sket for milliarder af år siden, men som opleves i vores nutid.
