Tomatplanter finder sig ikke bare i, at insektlarver gnasker løs af deres blade.

Faktisk ser det ud til, at planterne har et hemmeligt kemisk forsvar, der får larverne til at spise sig mætte i hinanden i stedet. Det viser et nyt amerikansk studie, skriver nature.com ifølge Videnskab.dk.

»Det her er en ny miljømæssig mekanisme, der reelt ændrer insekternes adfærd,« siger ph.d. Richard Karban, der studerer samspillet imellem planteædere og deres mad ved University of California at Davis i USA til nature.com ifølge Videnskab.dk.

Det er første gang, at forskerne har fundet en direkte forbindelse imellem planternes reaktion på skadedyr og skadedyrenes tendens til at begynde at spise hinanden.

Læs mere på Videnskab.dk: Majs gør hamstere til vilde kannibaler

Under et forsøg fodrede forskerne larver med planter, der udsendte det kemiske stof Solanum lycopersicum.

Tomatplanterne udsender dette stof for at advare hinanden om skadedyr, og forskerne kunne se, at larverne endte med at spise mindre af de planter, der udsendte stoffet.

Men det viste sig også, at larver, der spiste blade med det kemiske stof, var mere villige til at spise deres døde artsfæller. Dermed spiste larverne sig mætte i hinanden i stedet for at spise videre af bladene.

Læs mere på Videnskab.dk: Ulve, mårhunde og gråsæler: Danmark har fået nye rovdyr

»Hvis planter kan få skadedyr til at spise hinanden tidligere, vil der være mere af planten tilbage, der ikke er rørt,« siger biolog og medforfatter til studiet John Orrock fra University of Wisconsin til nature.com ifølge Videnskab.dk.

John Orrock tilføjer dog, at planterne investerer mange ressourcer i at aktivere deres kemiske forsvar.

»Det er meget sandsynligt, at planterne afvejer situationen for at afgøre, om angrebet er voldsomt nok til at aktivere forsvarsmekanismen,« fortæller han.

Læs mere på Videnskab.dk: Skræmmende penis-orm var kannibal

Det nye studie peger på, at landmænd måske kan efterligne planterne og udnytte insekternes hang til kannibalisme i kampen mod skadedyr.

Men den strategi indebærer dog også en ny risiko for at fremavle mere sejlivede skadedyr, fortæller ph.d. og biolog Anurag Agrawal fra Cornell University i USA.

»Under nogle omstændigheder kan kannibaler være bedre tilpassede end ikke-kannibaler ude i felten. Så det er noget, man skal passe på. Vi har ikke lyst til at fremavle ’super-skadedyr’,« siger Anurag Agrawal til nature.com ifølge Videnskab.dk.

Andre artikler på Videnskab.dk