Der går ren 'Top Gun' i den, når fluer flygter fra daskeren. Ny undersøgelse viser nemlig, at fluer er jagerpiloter i verdensklasse.

Du skal være lynhurtig, hvis du vil give en flue smæk. Den er de fleste med på. Men hvorfor er det så hulens svært for os mennesker at ramme det irriterende bæst?

Det er der en simpel forklaring på. De lynsnare insekter manøvrerer nemlig lige så hurtigt som topavancerede jagerfly. Det viser en ny undersøgelse, offentliggjort i tidsskriftet Science, skriver Videnskab.dk.

Se slowmotion-optagelser af bananfluens bevægelser i en video på Videnskab.dk

Ved hjælp af high-speed-videokameraer har et team af forskere fra Washington i USA fanget de ekstremt hurtige og nærmest akrobatiske bevægelser på film, som bananfluer af arten Drosophila hydei udfører for at undgå en truende fare.

Bananfluen er kendt for sin fremragende flyveevne, hvis stil forskere omtaler som at ‘svømme’ gennem luften. Og når de vævre plageånder skruer op for undvigelsesmanøvrene, er der tale om lækker kunstflyvning, der bedst tåler sammenligning med modige jagerpiloter:

Læs også hos Videnskab.dk: Skriiig! Hvad er det for en alien-edderkop?

»Disse fluer kan vride sig op til 90 grader. Nogle ligger nærmest på hovedet for at kunne maksimere deres kraft og flygte,« fortæller undersøgelsesleder Florian Muijres, der studerer biomekanikken bag flyvning og svømning på University of Washington i et interview med Livescience.com.

Ja, rent faktisk kan fluerne ifølge forskerne ændre kurs på mindre end 1/100 af et sekund, hvilket er 50 gange hurtigere end ét blink med øjet.

Andre artikler hos Videnskab.dk:

Er fluer og hvepse for dumme til at finde et åbent vindue?

Kameraovervågning afslører hvad vilde insekter egentlig foretager sig

Internettet sladrer: Her er din sex­fantasi