Nogle gange gaber man over mere, end man kan sluge. Eller fordøje. Det måtte en fire meter lang pytonslange sande tidligere på måneden, da den forsøgte at fordøje et hulepindsvin.

For med en kampvægt på 14 kilo og med flere hundrede pigge ned langs ryggen, var hulepindsvinet ikke bare lige sådan at fordøje.

Til sidst måtte slangen da også sande, at den havde undervurderet opgaven. Hulepindsvinet - som slangen havde dræbt - endte ironisk nok med at blive slangens egen død.

Det fortæller den daglige leder af Lake Eland Game-parken i Sydafrika, hvor slangen blev fundet død, skriver DailyMail.

LÆS OGSÅ:

Slange vs krokodille

Slangen blev fundet liggende på jorden tæt ved en stor stenformation.

»Det er tydeligt, at hulepindsvinet sidder fast inde i fordøjelseskanalen. Vi ved ikke, at pytonslangen døde af faldet fra stenen, eller om faldet førte til, at piggene blev boret ind i fordøjelsessystemet,« siger den daglige leder, Jennifer Fuller.

LÆS OGSÅ:

Grunden til at slangen ikke opdagede, at den var ved at bide over mere, end den kunne fordøje, er højst sandsynligt, at slanger er afhængige af sensoriske eller termiske mekanismer for at finde deres bytte om natten. Det betyder, at de ofte ikke ser piggene, før det er for sent.

SE OGSÅ: