De klassiske pommes frites har fået en lidt speciel makeover hos McDonald's - og genopstår nu under navnet McChoco Potatoes.

Som navnet antyder bliver de nye pommes frites noget anderledes. Udover den klassiske salte smag får de nemlig hældt lidt chokolade over sig, før de serveres. Både en mørk chokolade med kakao-smag og en hvid mælkechokolade.

Det oplyser McDonald's selv på dets hjemmeside.

»Kombinationen skaber en vidunderlig salt og sød harmonisk smag,« skriver McDonald's.

Flere engelske medier, der omtalte den nye pommes frites-type, troede til at begynde med, at der var tale om en joke. Men den skulle være god nok.

Artiklen fortsætter under opslaget.

Svære at få fingrene i

Det er dog ikke alle, der får lov til at smage de usædvanlige pommes frites - med det måske endnu mere usædvanlige navn McChoco Potatoes.

Den 'overraskende og unikke' smagsoplevelse er nemlig forbeholdt de japanske McDonald's-besøgende - samme land hvor ideen til det opstod.

Om McChoco Potatos engang også vil være at finde på menuen i Danmark, er ikke til at sige endnu.

De kan købes i udvaldte McDonald's-restauranter i Japan fra den 26. januar i en tidsbegrænset periode.