I går eftermiddag kl. 13.30 lokal tid dukkede adskillige lysende objekter op på himlen over Manhattan.


De lokale myndigheder har endnu ikke kunne forklare fænomenet, som fik beboerne til at standse op og kigge op i skyerne.

I alt var der tale om cirka et dusin skinnende og lysende flyvende tingester

- Jeg så fem eller seks lysende tingester. Det var bestemt ikke balloner, siger øjenvidne Pete Bryant til New York Post.

Der gik ikke lang tid før telefonerne kimede hos NYPD, som politistyrken i New York hedder, samt luftfartsmyndighederne.

- Det lignede en flok lysende vandmænd, der bare hang i luften. Jeg troede næsten der ville beame rumvæsener ned og præsentere sig, siger Tim Powell, der også var øjenvidne til de sære fænomener.

Et andet vidne er mere skeptisk.

Sund fornuft siger, at det ikke var ufoer. Men fænomenet fik alle over flere gader til at standse op og kigge op i luften. Enhver New Yorker kan sige dig, at det er mærkeligt i sig selv, siger Daniel Calhoun.