Cheferne på BBC har blokeret for en tv-studieværts ønske om at tage kontakt til det ydre rum og måske få nogle aliens i tale. For hvad nu, hvis de svarer?

Den mulighed kunne BBC-cheferne ikke håndtere. Studievært og professor Brian Cox ønskede ellers at bruge et radioteleskop til at skabe kontakt med en nylig funden planet. Men ifølge Daily Mail svarede BBC, at de var bekymrede for eksperimentet, som skulle foregå live under hans show Stargazing Life. Det ville nemlig bryde selskabets regler om helbred og sikkerhed, hvis noget reagerede.

- BBC sagde i ramme alvor, at de ville være nødt til at gå igennem regelsættet for helbred og sikkerhed i tilfælde af, at vi opdagede tegn på en fremmed civilisation. Jeg spurgte dem, »så hvis vi, som de første nogensinde opdager intelligent liv i det ydre rum på live TV, vil I først og fremmest være bekymrede for reglerne for sikkered? Det var utroligt«, siger Brian Cox.