____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Hvis en mand kom hen til dig og sagde, at han ikke havde fået noget at spise hele dagen, ville du så give ham noget af din mad?

Det unge danske videofællesskab Arian Planet tester i en ny video, hvordan danskerne reagerer på den henvendelse.

- Det, vi prøver på med denne video, er at teste folks gavmildhed. I videoen spiller jeg en sulten person, der ikke har spist noget hele dagen. Jeg opfører mig som en, der er hjemløs og vil se, om andre vil hjælpe mig, fortæller Arian Kashef fra Arian Planet. Der er ham, der spiller den sultne fyr i videoen, mens kammeraten Yassir med skjult kamera filmer folks reaktioner. Se også: Dramatisk optrin fanget på video: Unge kvinder hånede hjemløs - men så greb Hans Pilgaard ind

Efterfølgende vender drengene eksperimentet om... Se den overraskende reaktion i Arian Planets video her. Arian Kashef slår fast, at alle reaktioner i videoen er ægte.

Det unge danske videofællesskab Arian Planet står også bag andre debatskabende videoer. I februar lavede de et videoeksperiment, hvor de undersøgte, om danskerne ville stoppe kærestevold på åben gade i København. I foråret testede de, om danskerne ville skride ind over for racisme, når de var vidne til det på nærmeste hold.

Du kan se meget mere til Arian Planets videoer på Youtube og på Facebook