I en kælder i Københavns nordvestkvarter har 70-årige Lene Darlie Pedersen op mod 6.000 Barbie-dukker fra de seneste seks årtier. I glasmontrer fra gulv til loft.

Dukkerne udgør Lene Darlie Pedersens private samling. Selv er hun for gammel til at have leget med Barbie som barn - hun var 18 år, da legetøjsproducenten Mattel lancerede Barbie i Danmark 1962, fortæller hun - men som voksen blev hun ramt af Barbie-bacillen og begyndte at samle.

Og da hun efter et par år havde fået så mange dukker, at de ikke længere kunne være i hendes lejlighed, indlogerede hun Barbie, Ken, Skipper og alle de andre her i kælderlokalerne på Vibevej. I 1995 åbnede hun museet og har siden ekspanderet i flere omgange i takt med at samlingen er vokset, og tilstødende kælderlokaler er blevet ledige.

I tv-klippet kan du se Lenes vilde samling og høre om hendes store passion for barbiedukker.